Sofa-glemsler

Vi har smidt vores gamle, godt brugte sofa på lossepladsen. Vi fik den, da vi blev gift og flyttede ind i vores lille-bitte lejlighed og ingen møbler havde. Duncans mor gav den nyt betræk - den havde allerede nogle år på bagen dengang.

Nøj, vi har været glade for den. Den passede perfekt ind i vores mikro stue. Den var god at sidde i: vi kunne begge to have et hjørne, eller den ene kunne sidde sidelæns på den med benene over den andens ben, mens vi læste om aftenen. (Dengang havde vi ikke fjernsyn.) Vi har spillet kinaskak igen og igen i den. Jeg læste Bridget Jones, About a Boy, Artemis Fowl og Ringenes Herre, mens jeg lå i den. 

Men nu kunne den altså ikke mere. Dels var fjedrende efterhånden gået. Dels var det "nye" betræk ikke længere så cremefarvet, som for 8 år siden. 

Inden vi kørte den væk, sagde vi højtideligt farvel og tak. Samuel konstaterede tørt til den kære sofa: "Farvel, sofa. Nu smider vi dig ud." Ingen sentimentalitet der.

For god en ordens skyld dykkede vi helt ned i alle hjørner, sider og "lommer", før den kom på traileren. På billedet kan du se, hvad sofaen gemte på. Legomændende har muligvis forsøgt at reparere den gamle ting uden held. Neglesaksen har vi ledt huller i jorden efter - og givet op. Mit målebånd havde jeg også efterhånden opgivet at finde igen. 

Ak jo. Det er af og til en god ting at rydde op og helt bogstaveligt gå i bunden med tingene!

11 ting du ikke vidste

I sidste uge sendte Junette mig en udfordring: Jeg skal fortælle 11 ting, I ikke vidste om mig. Here goes:

1. Da jeg var barn, syntes jeg, "Anne" var alt for kedeligt og kort et navn. Jeg ville mindst have haft ét mellemnavn. Eller bare et langt navn i stil med "Karoline Mathilde", "Anastacia" eller "Penelope".

2. De første fine sko, jeg fik, var lyserøde med smukke snoninger. De blev købt i Nørre Sundby ved min farmor. Jeg brugte resten af dagen på at tappe hårdt nok i gulvet til at skosålerne klikkede, men uden at få skæld ud, fordi jeg forstyrrede underboen!

3. I perioder synes jeg havregrød er det bedste til morgenmad. Andre gange kan jeg ikke fordrage det. Det sidste er tilfældet lige nu.

4. Hvis jeg kunne, ville jeg gå meget mere i kjole. Og høje hæle. (Og hvorfor, spørger du så, kan hun ikke det? Jeg ved det ikk. Det dur bare ikke altid.)

5. Jeg kan citere det meste af filmen French Kiss. Det hænger sammen med en meget fjollet efterskoleveninde....

6. Jeg ved temmelig meget om Henrik d. 8. og hans mange koner. Har læst flere bøger om emnet. Særligt er jeg betaget af Anne Boleyns historie.

7. Konsistensen på mad bestemmer om jeg kan lide det næsten lige så meget som selve smagen gør.

8. Hvis ikke jeg kunne være blevet præst, ville jeg have været afspændingspædagog. Eller også ville jeg have læst litteratur på universitet resten af mit liv.

9. Jeg havde bare kendt Duncan to uger, inden vi blev kærester.

10. Spørgsmålet "Hvad er din dybeste længsel" hjælper mig til at hitte rede i, hvad jeg virkelig gerne vil.

11. Jeg går med et smykke om halsen, min far gav min mor, da jeg blev født. Jeg tror, jeg fik det i konfirmations gave, men kunne ikke finde ud af at gå med det, fordi jeg forbandt det med noget meget voksent. For nogle år siden opdagede jeg, at jeg pludselig sagtens kunne gå med halskæden.


Udfordringen sendes hermed videre til:
Sismofytten 2
Tro, Håb og Kærlighed
Prophecy's Lebbeliv
Lina's Kolorteland
Janne

Tillykke, Spanien

Så blev det altså Spanien, der løb af med sejren i går. Hvorvidt det var fortjent eller ej skal jeg undlade at kommentere.
Herhjemme har vi haft travlt  med at heppe. Helt oplagt var der tre hold at holde med: England, Danmark og Sydafrika. Men derudover har vi en mexicaner i familien, en spansk veninde og en god hollandsk ven. Så vi var ret sikre på at komme til at heppe på nogen til det sidste...

At world cuppen er slut betyder også at det er slut med en konstant reminder om Sydafrika. I starten gav jeg mig til at tude hver gang en kamp startede - eller jeg hørte den der glade lille melodi, de havde lavet som kendingsmelodi for det hele... Helt skidt var det, hvis jeg så en start opstilling, hvor fodboldspillerne kom ind med eller stod med de her yndige sydafrikanske børn. SÅ var der frit løb for tårene.

Åh suk. Jeg var i tvivl om hvor meget selve landet egentlig ville komme til at fylde, når ens barn er født et andet sted. Egentlig har jeg syntes det var noget mærkeligt noget overhovedet at skulle have et særligt forhold til et fremmed land , "bare" fordi man har været der to uger og hentet et barn der. Barnet får jo formentlig meget lidt med sit første land at gøre. Det er måske også rigtigt at barnet (måske) ikke har det store forhold til sit første land. Men Sydafrika er det land jeg blev mor i. Sydafrika gav os to fantastiske uger, nye venner og en helt utrolig oplevelse. Så jo, landet får en særlig plads.

Hvordan det bli'r nu hvor FIFA ikke længere fylder alting må tiden vise! Indtil videre beholder vi de Sydafrikanske flag vi stadig har, fra da vi kom hjem.

Fodbold i haven

Sidder de udenfor sammen med deres koner og nyder sommernatten, og glædes over at deres sønner sover sødt? Eller sidder de indenfor og ser fodbold?

Fingre krydses

På Hverdagsmønstre har Junette en give-away. Sådan et sjovt blog fænomen, som jeg ikke ved om i "det virkelige" liv. Måske kender du til det? Det er en form for lodtrækning, men ingen evner eller noget som helst er krævet for at deltage. Og på sin vis er det, at ville give noget væk, bloggeren som regel selv har lavet, er da en rigtig fin og nådig idé. Et koncept, det ville være sjovt at forsøge sig med udenfor bloggen også.... "Jeg vil gerne udlodde X, som jeg selv har lavet. Går du med t-shirt, der viser at du kender mig og sender du et brev, har du to chancer for at vinde...."

Junette har lavet de sejeste halskæder (jeg har en orange sko i forvejen), og udlodder nu en til have-elskeren (= en vandkande), til sko-entusiasten (=en lang støvle) og til the-drikkeren (=en kop). Alle tre på lang kæde.

Som have-elsker med hang til høje hæle, der er gift med en englænder, som til enhver tid i en hver situation sætter kedelen over til vand, mener jeg nok at kunne kalde mig en kombination af de tre. Jeg håber, Junette er enig ;-) Måske du også kan være med?

Lørdag efter alle kunstens regler

I dag kune have været en dag præget af hovedpine, træthed og nullermænd. I stedet blev den præget af solskin, smukt landskab, tid til hinanden, kunst og spændende mennesker. Min gymnasie veninde Ditte Ejlerskov havde inviteret til fernisering på udstillingen "Painterly Delight" på Silkeborg Bad. Det er ikke lykkedes mig at være med til fejring eller åbning af noget som helst for hende i flere år, så NU skulle det være. Det var lige til at holde til. Kølig hvidvin på terasse med udsigt over rhododendron og sø. Turkish delight. Spændende billeder af 14 unge kunstnere fra henholdsvist Danmark og Sverige havde stillet billeder op, som skulle diskutere om og i givet fald hvilke forskelle, der er på de to landes visuelle traditioner. 

Vi nød det hele. Malerierne var det nok mest Duncan og jeg, der fandt interessante - mens vi kiggede på små og store, grå og farverige malerier og tegninger tog Samuel sig af gulvene: der var utroligt god plads til at løbe i lange gange og store rum! Senere sætter jeg nogle af Dittes billeder ind. Kunne du tænke dig at se mere kan du på ditteejlerskov.com

Gæt hvor vi har været i weekenden...

Du får kun ét gæt .... Til gengæld må du gætte flere gange på hvad grunden var.

En slags gæsteblogger

I sidste weekend havde vi besøg af den dejlige Naomi og dennes forældre. Naomi var så elskværdig at øve sig at flette på mit hår. (Nej! hvor er det dejligt sådan at blive nusset tålmodigt) Da det lykkedes at lave en fletning, måtte vi naturligvis tage et billede. Det blev til at Naomi lavede en foto-seance i spisestuen. Et par af billederne ser I her. Et selvprotræt, et portræt af mig og  min fletning. Og et ret godt billede af nogle stearin lys. At opstillingen halter er min "skyld". 

Til lange aftner

Jeg indrømmer at være faldet pladask i et hul i går... Det gik så blandt andet ud over jer, der læser med.

På hylderne her hjemme er der mange bøger. Ikke så meget nips - det er der ikke plads til :-) Mange af bøgerne har været læst en-to-tre gange. Og så er der dem, der pænt står og venter på at det bliver deres tur. Dem er der en del af. Både dem, der er for sjov, og dem, der er relevante for arbejdet. Efter at have genopdaget biblioteket har jeg nu også en liste på min computer, over bøger jeg kunne tænke mig at læse. Forsiderne her er et udpluk. Kender du nogen af dem, og kan du anbefale (eller det modsatte) nogen af dem?

Sådan!!

Så lykkedes det mig, det jeg spekulerede over i mit indlæg engang i maj. Jeg har stadig ikke fundet ud af hvordan jeg kan sætte links op på forsiden, og dog! Nu dur linket under mit billede i hvert fald så du kan læse om mig - hvis du da har lyst :-)

Godt gået, mor!

Min mor er for få timer siden blevet færdig  med sin eksamen som NLP practioner (NLP står for NeuroLinguisticProgramming-  tror jeg nok) I hvert fald er hun blevet coach, hvilket betyder hun har papir på at hun kan vejlede mennesker - eller i hvert fald stille de rigtige spørgsmål så de selv kan finde frem til deres svar. 

En coach er en træner - eller en bus :-) Jeg tror, ordet er taget fra sportsverdenens trænere, som jo skal kunne opmuntre, inspirere og hjælpe deres folk til at finde motivationen i deres træning og deres konkurrencer. En bus, er på den anden side også et meget godt billede - for i en bus er der masser af plads. I en rutebil kan alle og enhver stå på med al deres baggage og få hjælp til at komme et stykke af den vej de skal. Ikke hele vejen, og at få deres baggage med sig er deres eget ansvar. Men hjælp får de jo til at komme videre. Min mor er måske ikke sådan sportig med fløjte-rundt-om-halsen-træner, men plads til mange, det har hun altid haft!

Så stort tillykke herfra og held og lykke!

Idéer, idéer, idéer til haven...

Åh, jeg holder af at drømme om min have her og der. Holder af at samle fine og spændende billeder og blive glad ved tanke om farver, tekstur og fantasi. 

Billederne her har jeg fra to blogs, som jeg har fundet og følger med glæde. Den ene er apartmenttherapy.com - her er masser af idéer t il indretning inde som ude. Den anden er studiog.greay

er.com - her er det en landskabsarkitekt, som deler af sine idéer og inspiration. 

Om min have nogen sinde kommer til at ligne nogen af delene er egentligt underordnet. Inspiration er ikke til for at blive kopieret men til for at hjælpe én selv på rette vej. Så tak til alle, der deler tanker, idéer og inspirationskilder - både om have, hus, indre og liv i det hele taget!

Med meget mere ...

På denne post vil jeg dele de bøger, film, links og lignende som jeg finder glædelige, hjælpsomme, gode eller bare sjove. Den eneste måde jeg har kunnet finde ud af at gøre det er ved at lave et indlæg til det. (Jeg er muligvis ikke så ferm til det her teknik, så hvis du ved hvordan det ellers kan gøres i blogspot, så skriv endelig!)

Indlægget her vil altså løbende blive redigeret og udviddet, og kan altid findes under kategorien "Med meget mere..." . Kom gerne med hints, hvis der er noget, du synes mangler!

Det indre liv:
Magnus Malm "Vejviser"
Margareta Merlin"Tro godt om dit hjerte"
Margareta Merlin"Vær den du er"
Anne Morrow Lindbergh "Gaven fra havet" / "Gift from the Sea" (Kan kun købes hos antikvariater på dansk)
J.I. Packer "Let your life speak"
Rachel Naomi Remen "Kitchen Table Wisdom"

Krop:

Depression og stress:
Andrew Solomon "Helvedes malstrøm"
http://www.center-for-stress.dk/
www.dr.dk/Sundhed/dinsundhed/levudenstress/ Her kan du finde et gratis stresshåndterings kursus lavet i samarbejde med Center for Stress

Adoption:
Adoption og samfund's hjemmeside: www.adoption.dk/
www.a-c.dk/ Formidlende organisation
www.familiestyrelsen.dk/adoption
www.adoptionsnaevnet.dk/
www.adoptionsverden.dk/

www.altomadoption.dk

www.adoptionszone.dk

Film:

Have:
Claus Dalby "Haven i krukker"

Frøbutikken.dk

Frøsamlerne.dk
Thinkingardens

Økologisk tøj og mad:
www.adili.com/
www.wornagain.co.uk/

Gode bøger:
Audrey Niffenegger "Den tidsrejsendes kvinde"

Inkarneret

"Hvorfor al denne interesse for kroppen? Jeg tror, det er fordi det er det eneste vi har med os fra vi bliver født til vores sidste åndedrag." Nogenlunde sådan lyder det citat, som står i forhallen til udstillingen "bodies" i København. Jeg var inde og se den nu i weekenden, og jeg er meget benovet. Selvom det var mig, der tog initiativ til turen, så var jeg alligevel noget spændt på at skulle ind og se rigtige, døde mennesker. Det gik nu okay. Det var dybt fascinerende at se, hvordan kroppen er sat sammen. Hvor mange tusinde kilometer blodårer vi har i kroppen, hvor stor hjernen er i forhold til kraniet, hvor stærke musklerne er, hvor kompliseret luftvejene fungerer. Og hvordan det hele arbejder sammen så vi kan trække vejret, bevæge os, sanse verden.
Det er jo rigtigt at kroppen er så fundamental at jeg ikke engang kan forestille mig selv uden den. Og det skal jeg jo heller ikke. Mens jeg gik rundt i udstillingen, så slog det mig - ud over hvor utrolig Gud er - hvor glad jeg er for at kroppen er en central del af min tro og min religion. Kroppen er på mange måder det, det handler om: om hvordan Gud først skabte mennesket med krop, så selv fik en krop, og hvordan vi med vores krop skal tage del i livet. Og sidst, men ikke mindst, hvordan Gud til sidst vil lave jorden og vores kroppe sådan at vi altid kan være til. Det bli'r da ikke meget større?!

Velkommen, Andreas

Der er kommet nyt liv til verden. Han hedder Andreas og er den første af den næste generation på min fars side. Vi var oppe og se ham igår.
Det var meget specielt. Fordi han er det første lille menneske jeg har mødt, som har haft direkte adgang lige ind i mit hjerte. Og fordi han er det første lille menneske, jeg har mødt, som jeg ved, jeg kommer til at følge til han blive et stort og voksent menneske. Tænk, for ham bliver vi nogle af dem som "altid" har været der. Det føles meget fint. Og vi ved ikke engang, hvem han er endnu.
Livet er noget fint og dyrebart noget!
På vejen hjem sang jeg "Hvem du end er, så velkommen til verden, vi vil tag del i dit liv og dine færden."

Godt gået!

Jeg er lige nødt til at prale en lille smule. Min gode kollega Thomas Risager, præst i metodistkirkens menighed i Odense, er nomineret til Mandag Morgens ledelseskanon. Læs mere på Ledelseskanon.dk og om metodistkirken i Odense.

Tillykke Amerika

Et stort tillykke til Amerika - både for deres nye præsident, og fordi så mange stemte for at afgøre valget. Der er håb. Det må der være!
Jeg lyttede i formiddags til Obamas tale på BBC- hold op hvor er han en dygtig taler! Han inddrager de, der lytter og taler om "os" og "vi" langt mere end han siger "jeg". Han er god til at holde pauser, så man kan nå at tænke og reagerer. Han introducerede hans vicepræsident ved at fortælle om busture til arbejde, ikke ved hvilke stillinger han har haft. Han er personlig. Og han kan finde ud af at ligge rytme og respons ind i hans tale. Da hans tale var færdig, havde han givet alle en reaktion med på vejen: "Yes we can!"
Meget dygtig mand. Nu håber jeg - ligesom så mange andre - at han er lige så dygtig en præsident, som han er en dygtig taler. Hvad gør du?

Så fik vi ikke mere for den 25 øre....

Du ser her hvad vores sidste 25-ører gik til. Mini skildpadder. Det viste sig at vi - for laang tid siden aftenen inden 25 øren forsvandt - havde en del af dem liggende (25-ører forstås). Vi besluttede os for at snolde dem op.....

Teknisk uheld

Jeg beklager meget at der i de sidste uger ikke er kommet nogle indlæg .... Jeg har haft tekniske problemer :-) Af en eller anden uransaglig grund har jeg hverken kunnet logge ind eller komme ind på startsiden. Så bortschsuppe, efterår og film kommer i lidt forsinket og tilfældig rækkefølge over de næste dage.....

Fanget i et klokketårn

Søndag eftermiddag nussede jeg rundt ude i vores have. Det er fantastisk at have fået egen have. Den er lille, der er vinduer fra naboerne, der er en aircondition som larmer og varmer helt forfærdeligt. Men der er også stille, og sol og planter og insekter som gør det fint. Bedst som jeg lugede kunne jeg høre noget skrige mærkeligt. Det sker jo midt i byen at mærkelige lyde kommer fra mennesker, maskiner og dyr. Men det her var et bange dyreskrig som kom fra et sted i nærheden. Da jeg kiggede op kunne jeg se to duer oppe ved kirketårnet. Den ene fløj rundt udenfor og skreg. Den anden flaksede rundt inden i klokketårnet og skreg forvirret.

For år tilbage blev der sat hønsetrådsnet op omkring klokketårnet, sådan at duerne ikke kunne komme ind og sidde omkring klokken. De ødelægger den nemlig. Men nu var det altså lykkedes en at finde en vej ind alligevel - men ikke ud.

Så op måtte jeg. Det går ikke an at lade ting dø uden i det mindste at prøve at komme til hjælp. Selvom jeg indrømmer blankt, at jeg ikke lige vidste, hvordan man hjælper duer, eller om de bider. Eller om jeg i det hele taget havde lyst til at kravle så højt op på en lille stige i forholdsvist mørke... Så jeg kaldte på Duncan, så han kunne hjælpe med lyset - og opmuntring i min redningsaktion.

Det viste sig at være rimeligt nemt at komme op og også at få åbnet til lemmen op til selve klokken - men deroppe er der bare ikke meget plads! Så snart jeg stak hovedet op over lugen kunne jeg mærke duen baske rundt. Med hovedet inden i klokken (jeg prøvede at lade være med at tænke på hvad der ville ske hvis nogen gav sig til at ringe med den) og kun den éne arm oppe, som der var plads til fik jeg gelejdet duen hen til det hul, den var kommet ind ad. Den var ikke lige villig. Jeg var faktisk nødt til at tage fat i den og sætte den derhen.... Her fandt den godt nok ud af at komme op på det øverste af hønsetråden - og så sad den ellers der og nød udsigten. Og bevares, udsigten er da god deroppefra, men da jeg var ved at få hold i nakken var det begrænset, hvor forstående jeg var for dens flyveskræk. Det var nemlig en unge, som var kommet i knibe. Dens fjer var stadig lidt pjuskede. Til sidst fløj den godt nok (med en lille smule opmuntring) i en fin bue over og satte sig på naboens tag.

Ind i mellem lykkes det os at få os selv ind i situationer, hvor det er svært at komme ud af igen. Eller også er det bare omstændighederne som gør, at vi pludselig befinder os i et klokketårn uden udvej. Ligenu føler jeg indimellem at jeg bakser rundt i et klokketårn. Jeg skal nok komme ud, det kan jeg godt se, og det gør mig forhåbentlig mindre febrilsk at se på end duen. Men jeg er glad for, at der er mennesker omkring mig, som - hvad enten de ved det selv eller ej - giver mig en hjælpende hånd til at komme ud igen.

... Jeg håber bare ikke de vasker hænder lige så intenstbagefter, som jeg gjorde, da jeg kom ned fra tårnet igen!