Sofa-glemsler

Vi har smidt vores gamle, godt brugte sofa på lossepladsen. Vi fik den, da vi blev gift og flyttede ind i vores lille-bitte lejlighed og ingen møbler havde. Duncans mor gav den nyt betræk - den havde allerede nogle år på bagen dengang.

Nøj, vi har været glade for den. Den passede perfekt ind i vores mikro stue. Den var god at sidde i: vi kunne begge to have et hjørne, eller den ene kunne sidde sidelæns på den med benene over den andens ben, mens vi læste om aftenen. (Dengang havde vi ikke fjernsyn.) Vi har spillet kinaskak igen og igen i den. Jeg læste Bridget Jones, About a Boy, Artemis Fowl og Ringenes Herre, mens jeg lå i den. 

Men nu kunne den altså ikke mere. Dels var fjedrende efterhånden gået. Dels var det "nye" betræk ikke længere så cremefarvet, som for 8 år siden. 

Inden vi kørte den væk, sagde vi højtideligt farvel og tak. Samuel konstaterede tørt til den kære sofa: "Farvel, sofa. Nu smider vi dig ud." Ingen sentimentalitet der.

For god en ordens skyld dykkede vi helt ned i alle hjørner, sider og "lommer", før den kom på traileren. På billedet kan du se, hvad sofaen gemte på. Legomændende har muligvis forsøgt at reparere den gamle ting uden held. Neglesaksen har vi ledt huller i jorden efter - og givet op. Mit målebånd havde jeg også efterhånden opgivet at finde igen. 

Ak jo. Det er af og til en god ting at rydde op og helt bogstaveligt gå i bunden med tingene!