Dejlig søndag

Dagen derpå kommer her to billeder fra gudstjenesten i går. Det var lidt af en fest - 6 mennesker ønskede at blive optaget i menigheden. At blive medlem i Metodistkirken er nemlig ikke noget man "bare" bliver - forstået på den måde, at det ikke sker automatisk, eller blot fordi man kommer til gudstjeneste, gospelkor eller legestue med sit barn. Ikke fordi det er svært at blive medlem; man skal kunne svare ja på, at man tror på Jesus som sin frelser og at man vil bakke op om kirken bl.a. med sit nærvær, sine bønner, sine penge og sine evner - hvordan den enkelte så end gør det. 

Duncan leder bønnen for de nye medlemmer, inden han lyser velsignelsen over hver enkelt af dem.

Jeg kan godt lide, at ingen bliver medlem uden at vide af det. I Danmarks største kirke sker medlemsoptagelsen gennem dåben, og for mange er det noget, de aldrig tager aktivt stilling til. Vores børn er naturligvis også tilknyttet menigheden, men egentligt medlemsskab må man selv vælge.

Udover medlemsoptagelse var der sang - Maria, der er musikmedarbejder, sang en rørende sang på dansk, børnene var glade og mange, der var friskbagte boller bagefter og Duncan holdt en rigtig god prædiken om at leve livet fuldt ud og for Én enestes skyld.

Samuel møder Dennis for første gang. Meget stort fik han lov at prøve Samuels hjelm - og fik at vide, at "Du skal ønske dig en, som passer dig."

Bagefter mødte nogle af børnene Dennis for første gang. Dennis er en lille hånddukke, som jeg forelskede mig i på BMK lørdag. Så børnekirken var nødt til at købe ham med hjem. Så må vi se, hvad Dennis kan stille af spørgsmål, så vi bliver klogere på Gud, livet og os selv. Umiddelbart er der håb for, at han bliver en hjælp, for børnene var meget optaget af ham. I hvert fald dem, der var under 10. Dem mellem 10 og 13 fnøs fjollet, og synes helt klart, det var for åndet at kunne li'. Alle over 13 smilede til gengæld og ville gerne lege med. Og at lege for alvor- det er rigtig meget det, kirke handler om, synes jeg.



... De sidste par indlæg har handlet om kirke. Det kommer de næste ikke til. Måske lidt twilight. Måske noget om en ko. Og nogle bøger.

Nu må du vande høns...

 

Jeg fik lov til at betjene A og E.

Min lørdag er gået med at være på Børnemedarbejder konference - inspiration, undervisning og networking for mennesker, der arbejder frivilligt eller professionelt med børn i kirker og i kristne organisationer. Dét er spændende at være sammen med andre mennesker, der brænder for at være gode voksne for børn. 

Da hønen havde fået vand nok, nøs den på mig.... Der sluttede min betagelse af den en anelse.

Udover at have lært om kommunikation og kropssprog, børns hjerneudvikling og det sociale arbejde i Frelsens Hær, har jeg også lært at musik ikke skal tages mere alvorligt, end at det er helt okay at bruge play back med børn. Og at det kan være temmelig sjovt for børn (og barnlige sjæle), at spille på et keyboard med rytmeboks! Jeg har fodret en høne, der var rekvisit til en gudstjeneste fuld af overraskelser. Jeg har taget notater en mass. Og jeg er blevet glad og proppet med gode idéer. 

DongDing drikker vand. Makkeren DingDong er blevet for gammel og er gået på pension.

Vi var fire afsted fra børnekirken i Vejle, og det var guld at dele dagens oplevelser som gruppe. Jeg siger jer - børnekirken bli'r sjovere og sjovere! (Bare vent til du møder Dennis...)

Hvad har du brugt din lørdag på?

På tur

Til daglig er jeg medhjælper i en børnehave, der excellerer i at være udenfor. Enten er vi som minimum på legepladsen fra frokost, eller også er vi på tur med rygsække og madpakker. Som tilflytter til området har det betydet, at jeg pludselig har fået set mange af de steder, "alle" kender, besøger eller bare ved hvor er, men som vi ikke har fundet, været afsted ved eller hørt om. Det er herligt. Og det ér priviligeret at få lov til at være i naturen sammen med børn, der er optagede af at opdage. Der er masser af opmærksomhed, bevidsthed og nærvær - selvfølgelig også trætte ben, våde sokker og besværlige toiletbesøg. Men det sidste fylder mindre end det første, når humøret er højt og jeg mærker skuldrene falde ned, hvor de hører til. 

Billedet her er fra i sidste uge. Dengang gik jeg i korte bukser og sandaler. Gad vist om det kommer til at ske igen i år?

Bortset fra kvaliteten

Jeg har muuligvis nævnt det før. Men jeg æælsker vores sommerhus. Freden. Naturen. Atmosfæren i det lille hus. Bortset fra billedkvaliteten (taget med Iphone) - kan I så ikke godt forstå at glæden slår et ekstra slag ved synet af lyserøde blomster mod et lyseblåt spejl?

Eller at man umuligt at synes andet end at man er et heldigt asen, når en fasan pludselig kommer hen og kigger ind af stuedøren for at tjekke, om man nu også har lige så meget ret til at være på matriklen som den selv? 

Og så har jeg ikke engang billeder af lærken, der synger, eller hestene på marken ved siden af. Eller lyden af kedlen, når den koger på gaskomfuret, glæden ved at tage gummistøvler på en tidlig morgen eller fornøjelsen ved at drikke oceaner af the, fordi man ikke har andet at give sig til end det - og så lave have.
Det er ikke kvaliteten på stedet, der fejler noget!

"You're easily pleased"

Der skal ikke altid så meget til. Sådan er det vel i mange sammenhænge - små ting kan gøre en stor forskel. Et lille smil, en blomst på bordet, en personlig hilsen, en åben dør. Der skal heller ikke (altid) så meget til for at gøre mig glad. Når jeg jubler, fordi jeg kommer hjem til the på bordet, til et hjem, der er ryddet op eller over at blomsterne spirer og haven gror, er det min mand siger: "You're easily pleased." - med et ømt glimt i øjet. 

Men ja, jeg er ret let at stille tilfreds. Som nu for tiden, hvor jeg går og glæder mig over de små flagranker i køkkenvinduerne. Masser af farver i fin pynt som skabt til vores køkkenvinduer. Det er de ikke,  men massefremstillet af Søstrene Grene. Men hvad, de er lige kønne for det!

Og som G. K. Chesterton er citeret for at have sagt i "Freedom of Simplicity":
"There are two ways to get enough: one is to continue to accumulate more and more. The other is to desire less." ("Der er to måder at få nok på: den ene er at fortsætte med at akkumulere mere og mere. Den anden er at begære mindre.")
Jeg vil ikke påstå at have mestret den sidste - men det er det ikke værd at øve sig på?

Ready for action

Med en brandman i huset skal man være klar til lidt af hvert. Eller som brandmanden siger: "If you come to the fire station, you have to be ready for action!" (med tilhørende thumbs-up). Hvis han ikke ser film om brandmand Sam, læser i en af sine tre brandmands-relaterede bøger eller leger med sin brandbil er han sandsynligvis i gang med at bekæmpe en brand et sted i lejligheden. Der er altid noget at gøre for en brandmand! 

Og udstyrs-repetoiret udvidder sig gradvist. Først var der hjelmen, så kom uniformen og vandslangen til fastelavn, og så fandt han på at bruge de gule bukser og læderbæltet til at gøre uniformen komplet. Derefter fik han en maske af morfar til at gå ind i mere røgfyldte opgaver, og i dag var det så visiret på hjelmen, der på afgørende vis manglede. (læs: lettere hysterisk udbrud fra tre-årig over at vitawrap ikke dur som glas på en hjelm.)

Men så trådte moderens kreative sind i karakter. Pludselig zoomede den tomme vindrue-bakke ind i hjernen og forvandlede sig til visir. En saks, lidt tape og vupti! Et styks stolt og overmåde tilfreds dreng. Som drengens far kommenterede: "Du er vist ved at være i form igen, hva'?" Det er nemlig det jeg er. Jeg er ready for action once more :-)

Han er ikke til at stå for, når han ser så stolt og tilfreds ud
med sig selv og sin indsats.

Det er nu noget særligt

Dåb er noget særligt! Både at blive det, at gøre det og at stå ved siden af. Jeg har prøvet alle tre ting - og er en af de heldige asener, der kan huske alle tre ting! Jeg blev døbt som 12 årig, så jeg kan huske om ikke hele dagen, så i hvert fald tanker fra tiden omkring og glimt fra gudstjeneste. Som præst har jeg døbt flere børn, og oplevet, at der sker et eller andet udefinerligt undervejs. Dåb er et mysterie. Jeg har set venner og veninders børn blive døbt, og hver gang får jeg tårer i øjnene af rørelse! Og ikke mindst har jeg som mor stået ved siden af, da min dreng blev døbt. Han var stor nok til at glæde sig og stå selv, og vi kan snakke om hvem, der døbte og hvad der skete. Uanset hvordan jeg har oplevet dåben er det bare noget særligt!   

Nu er Metodistkirkens blad Himmel og Jord udkommet med et temanummer om vores forståelse af dåb, og dertil har jeg fået lov til at bidrage med en lille artikel. Du kan finde den her.

Efter gudstjenesten var vandet stadig spændende!
Præsten, der døbte, hedder Thomas og er præst i Odense.

Drømmen om et træ

Kan du huske træet i kroppen? Et af de træer jeg har i kroppen står i haven ved min mormor og morfars hus. Det er et morel træ. Et fuglekirsebærtræ hedder det vist også. 

Sidste år kom min mor med en lille spire af træet, som jeg spændt satte i en lille urtepotte - sidste sommer stod det udenfor, men til vinteren kom det indenfor. Jeg turde ikke risikere, frosten gjorde det af med mit lille træ. 

Der kommer til at gå nogle år inden nogen får træet i kroppen endnu. Det er ikke meget mere end en kvist og fire blade. Men kommer tid, kommer træ. Tænk bare. Måske kommer mine børnebørn engang til at klatre, gynge og lege i kronen af det her lille skud? Måske bliver det faktisk stort nok til at komme i kroppen på nogen en gang. 

Indtil videre står det i min trappeopgang på vej udenfor til sommeren og minder mig om, at der er en fremtid. Der er altid en fremtid med håb. Det er ikke fordi nutiden er trist, det er bare så fint med sådan et træ, der jo tager sig længere tid om at vokse sig stor end en sommerblomst!

Hvad drømmer du om?

I det mindste har jeg mine venner

"At least I've got my friends" er der en pop-sang, der lyder i radioen i øjeblikket. Jeg har ikke lige lyttet til resten af teksten, men det omkvæd har jeg fanget: "I det mindste har jeg mine venner." Venner er guld værd! Jeg har venskaber, som jeg ved, er værd at investere i - som det er vigtigt for min livskvalitet at sørge for er levende. Det lyder måske lidt højtideligt, men det er sådan jeg har det. Ligesom man må gøre en indsats for at ens ægteskab er godt at være i, så må man også nære et venskab. 

Måske er jeg særligt opmærksom på det for tiden, fordi jeg ved, jeg ikke har puttet ret meget i ret mange venskaber de sidste år med sygdom.

I går fik jeg lov til at sørge for en dag ud af huset for en veninde. Det blev en rigtig dejlig dag - selvom hun var halvsløj holdt vi skovtur på en bænk ved siden af en lille bæk. Solen spillede i vandet, himlen var blå og inde bag et hegn gik nogle rådyr og græssede. Nogle ænder rappede rundt, en spætte kom flyvende og satte sig i træet bagved os. En gærdesmutte løb op og ned. Det var forår! (Og hvor er det skønt at mærke igen) Der var kaffe, the, scottish short bread, hot cross buns og tunesiske kaffebrød i kurven.

Og det bedste af det hele var, at der var masser af snak imellem os: Der var hjerter, der skulle befries for små byrder; overvejelser, som havde brug for den andens ind-spark; grin, der skulle deles og gøre større ved det.

Som vi sad der, gik det igen op for mig, hvor vigtigt det er for os, at vi deler ting med hinanden. Ikke alene bekræfter det venskabet, det gør også den, der går med en tanke, en frygt, en overvejelse mindre alene. Når en anden kender til det, står jeg ikke alene. Når vi fortæller én, vi stoler på, om vores skam, vores bekymringer og vores kvaler bliver det tunge mindre svært. Nogle gange er det eneste, der skal til for at bryde skam, at et andet menneske hører det, og kan fortælle, at jeg ikke er alene om at have det sådan. At turde være sårbar overfor en anden giver liv og styrke. Og når vi fortæller en anden, om vores glæder, vores stolthed, det, vi lykkes med, så bliver det endnu større: fordi jeg får lov til at sige det højt, og fordi du også kan få del i glæden.

Mødet med en god ven på den måde er i den grad opløftende. Præcis som forårssolen giver det energi og lyst til tilværelsen, gør en vens nærvær også.

Eller hvad synes du?

Sange på hjernen

I går skrev han "Wake up, it's a beautiful morning" og sange strømmede ind i mit hoved, som overhovedet ikke passede til mit energi-niveau.

I dag skrev jeg "Sikke'n dejlig dag det er i dag. Bum bum bum. Tra lalaa". Fra hans respons gætter jeg på, at han nu har den på hjernen.

Gad vide om der kommer en retur i morgen?!

I'm loving it!

Jeg elsker, elsker, elsker, at vi igen er kommet dertil, hvor en tur i haven sidst på eftermiddagen er en mulighed. Der er ikke noget, der klarer hjernen, letter hjertet og sænker skuldrene som en tur udenfor.

Og det endda bare en tur i min lille have ved det store hus. Udstyret med en varm termo-kop the og en pude var jeg ude og dele vintergækkeløg fra de store klynger til små med en tre-fire stykker i hver. Forhåbentligt får det det til at se ud af endnu mere allerede fra næste år.

Endelig fik jeg også plantet i en krukke, som egentlig skulle have stået foran vores dør, men nu kommer til at stå midt i haven. På den måde kan jeg også se den, hvis jeg åbner vinduet på badeværelset og kigger ud. Samtidig kan også være nødt til at købe flere skønheder for at blive hilst med noget smukt ved døren.

Påskeklokken bad mig om at komme med hjem, da jeg gik forbi den forleden. Prikket og skøn som den er, gik jeg med til det. Indtil videre står den i krukken. Hvor dens endelige ståsted bliver, har jeg ikke besluttet endnu.

Gaver og guldfund

Min lille smuttur til Sverige havde intet med shopping at gøre, men jeg må indrømme, at jeg håbede at kunne smutte indenom en Lindex, inden jeg skulle hjem. De har det fineste børnetøj med knald på farverne og med masser af mønstre, tryk og motiv. Efter at have fjernet mig selv med magt fra Åhlens nægtede jeg mig adgang til Lindex. Der er trods alt grænser for, hvor mange strømper og underbukser selv en 3-årig kan bruge. Og så var der også det der tog, jeg skulle nå. 

Posen med Bilar til Samuel blev reddet i en bladkiosk på stationen, og tænk, der faldt jeg over et blad, der hedder "Skriva" og som handler kun om det: At skrive. Det kom fluks med op til kassen, og blev læst på vejen hjem. Der er artikler om forfattere, om skriveprocessen, om udgivelse, om at blogge, gode råd, tips og idéer. Deres hjemmeside er i øvrigt også et besøg værd, hvis du er til skrivning!

Af andre guldfund kan nævnes det pang-gule penalhus og to makeup børster. Sidstnævnte købt for fødselsdagspenge. Dén slags køb er af den bedste slags!

Her er både gaver og guldfund.

For altid

Jeg ved, mange sveder, når de bliver mor. Men det er sandsynligvis de færreste, der sveder i en polyester skjorte og en nederdel, der er forbløffende kunstig. Sådan var det for mig. Manner, hvor var der varmt den dag i Durban på dommerens kontor. Selvom der var både sved og tårer, var der til gengæld hverken blod eller jordmødre. Barnet skreg heller ikke, men sov istedet sødt i sin klapvogn.

Tænk at det er to år siden Samuel blev min dreng, og jeg fik lov til at blive hans mor for altid.
Vi fejrer ikke dagen som sådan, men vi husker på det, og fortæller hinanden, at i dag er særlig for vores familie.

Udsigt og kage

Man kan se Tirsbæk gods endnu mellem de bare grene - om et par måneder gemmer det fine hus sig helt.  

Ved Tirsbæk Gods er der den fineste voldgrav/sø. Herfra kan man se helt ud til fjordens vand. Ifølge min svigerinde har Tirsbæk Gods familiære forbindelser tilbage i tiden med herregården Odden i Nordjylland. 

Eftermiddagens kage: mazarinkafe med hyldeblomstcreme og ribs. Hyldeblomst-saften og ribsene er fra sidste sommer. Jeg synes, det var passende med et skud sommer her den første weekend i foråret!

Glæder på en mandag

.... at vågne langsomt
.... at finde et menneske, hvis tankemåde inspirerer og inspireres af ens egen
.... igen at bruge min evne til at tænke i billeder og historier for at forklare det indre liv
.... at vide min hjælp er værdsat
.... at ligge ved siden af og holde om barnet, mens han faldt i søvn
.... at få idéer til at fejre påsken
.... at drikke the med manden
.... at sidde i sofaen med computeren
.... at føle verdens godhed gennem træthed
.... at mærke inspirationen og kreativiteten igen færdes i min krop, mit sind, mine tanker ...
.... at vide flyet lander med svoger og svigerinde imorgen
.... at høre aftenens musik


Hvilke glæder har din mandag haft?

Mit nye magasin

Jeg har fundet en erstatning for ugeblade, dameblade og glitrende magasiner: pinterest.
Som regel når jeg har købt mig et blad, så har det været for at blive visuelt inspireret. Dels fordi jeg faktisk ikke synes danske blade til kvinder har særlig meget indhold at byde ind med, og dels fordi det er et af de steder, hvor man kan finde mange, pæne billeder.

Source: Uploaded by user via Anne on Pinterest

Og jeg holder af billeder; de sætter andre ting i gang med ord gør. Jeg har i årevis klippet ud af blade, lavet collager og gemt på fotos. På pinterest kan man samle det hele et sted på nettet. Prøv f.eks. at se min profil her, hvis du ikke selv kender pinterest.  I al sin enkelthed går pinterest ud på, at lave "opslagstavler" med billeder, man godt kan lide i forskellige kategorier. Jeg har f.eks.  én med idéer til mit lille sommerhus, måder man kan vise kærlighed på og forskellige citater.

Source: cutestfuckingdorm.tumblr.com via Anne on Pinterest

Man kan bruge det til idé udveksling, hvis man skal snakke med nogen om at udvikle en have, en event, en hvad-som-helst. Og man kan bruge det som huskested for opskrifter, idéer til indretning eller inspiration for udformningen af ens haveprojekt.

Her kan jeg se billeder, farver, former til mine øjne bli'r trætte og jeg kan samle det hele, så mit samler instinkt bliver også tilfredsstillet, uden at det roder, eller min mand synes, jeg gemmer mærkeværdige ting. Det er da smart!?

Source: favim.com via Anne on Pinterest

Brandmand Sam

Fastelavn har i år betydet udlevelsen af en drøm: Et liv som brandmand Sam. Samuels helt store helt - de små episoder har i den grad sat gang i fantasien. Så der var selvfølgelig ingen tvivl om, hvad fastelavnsudklædningen skulle være i år! 

Daddy lavede brandslange, mor syede en uniformsjakke. Han har ikke haft andet på siden den blev færdig lørdag morgen.

Det har været så sjovt at se hans glæde og stolthed over at være brandmand. Det har overhovedet ikke gjort indtryk, at andre også var klædt ud. "Sam is the hero next door" og nu også indenfor vores dør. 

I morgen er det pancake day, og onsdag går fasten løs. God fornøjelse til dig og dine!

Morgenstund

Morgenstund 
har guld i mund,
og guld betyder glæde,
og glædelig er hver en dag,
som leves til Guds velbehag,
om end vi måtte græde. 
(Grundtvig)

Jeg vil ikke påstå, at jeg selv har erfaret fred med - og glæde ved- at være glad og tilfreds trods smerter i viden om, at mit liv er, som Gud ønsker. Men jeg ved, at det er muligt at finde fred og glæde midt i selv de sværeste liv. Der findes mennesker, som kan fortælle om det.

I øjeblikket læser jeg om Therese af Lisseux, og hun var et menneske, som var glad til det sidste trods en smertefuld død af tuberkulose. Jeg tror, det er en gave at kunne stråle på trods af sine omstændigheder. Jeg tror, at når det sker, er det ikke ved at undertrykke sin smerte eller benægte sin lidelse, men ved at lade smerten forandre (måske forvandle?) af kærlighed til Gud og mennesker. Jeg tror, det er muligt - med Guds hjælp.

Her er skoene

SÅ har jeg fået taget billeder af skoene. De var i brug første gang, da jeg gik fra at arbejde tre dage om uge til at arbejde fire dage. Næste gang bliver om en uge, når den femte dag også tages med.

Små skridt i den rigtige retning er mere værd end store skridt i den forkerte retning!

Hver dag hverdag

Hver dag står jeg op. Til hverdag bli'r jeg enten vækket af Samuel eller vækkeuret - de er som regel temmelig tæt på hinanden. 

Jeg spiser morgenmad hver dag. Til hverdag er det mest det samme. I weekenderne laver vi ofte pandekager. Så tager vi os god tid til at drikke the og snakke.

Jeg nyder hver dag følelsen af min bløde pyjamas, det varme vand, den friske smag i munden af tandpasta.

Til hverdag tager jeg en thermokop med the med på køreturen til Kolding. Turen tager omkring en halv time. Jeg lytter til P1 for det meste. 

Når det er hverdag i Kolding, laver jeg en blanding af oversættelse, hjælp med PR og oprydning af et temmelig rodet arkiv. Det er godt at få egne opgaver og alligevel være en del af et større team. Jeg deler kontor med Stefanie. Hun har chokolade til over middag.

Hverdagen byder som oftest på hentning af Samuel. Det er næsten hver dag han ikke vil med, samtidigt med han alligevel har for travlt med at komme ud af døren til at have tid til også at tisse, inden vi siger tak for i dag. Sådan kan man være så ambivalent. 

Hjemme igen er der altid mere the. Jeg er trods alt gift med en englænder. Samuel skal helst se Brandmand Sam hver dag - eller i det mindste Byggemand Bob. Det skifter lidt om det er den ene eller den anden, der er helten den dag. 

Vi skiftes til at lave mad - sådan cirka. Og til at putte Samuel. I dag var det mig. For hverdag betyder også, at Daddy tager afsted igen efter aftensmaden. Så læser vi Postmand Per og be'r aftenbøn. 

Jeg synger altid "Nu går solen sin vej". Det er blevet en af dagens faste holdepunkter. Et lille sted til min egen bøn, mens jeg synger for drengen, der falder i søvn. Til hverdag sover han, inden jeg er færdig med at synge for ham. Nogle gange bli'r jeg siddende lidt bare for at holde ham.

Hver dag slutter i mørket under dynen med at gennemgå dagens gode ting. Dem er der heldigvis mange af hver dag og til hverdag.