Ude på landet ved Trøderup står et morel træ. Dét træ sidder i kroppen af mig. Utallige gange har jeg klatret i det sammen med min lillebror, fætre og kusiner. Nogle gange for at fange moreller. Andre gange for at gemme mig eller komme højst op. Og andre gange bare for at klatre.
I mine tanker er det et stort træ, hvor det er nødvendigt læne sig baglæns ved at holde i de nederste grene med begge hænder, fordi venstre ben skal løftes så højt, at det næsten er for højt til at nå. Det er vigtigt, man starter med venstre fod, for næste gren passer til højre fod. Derfra kan man så dreje sig rundt op stedet, og komme videre op. Enten ud på den store gren til venstre, eller lidt højere op til højre.
Pudsigt, for når jeg tænker på at klatre i træer, så er det træet her jeg mærker i kroppen. Eller syrenen ved indkørselen i det hus, hvor jeg voksede op. Der kunne man kravle op i kronen af træet, så de voksne, der kom forbi på vejen ikke kunne se en. Sagde de i hvert fald.
Syrenen findes ikke mere. Moreltræet findes stadig, men ikke på sammen måde. For når jeg står ved siden af træet i dag bliver det tydeligt, at det er skabt, så en barnekrop kan sno sig kronen af det. Her er ikke plads til en voksen krop - hverken størrelse eller behændighed passer sammen.
Når jeg ser mit gamle klatretræ minder det mig om at lege og om, at jeg engang har været så lille, at jeg kunne være skjult fra omverdenen i dets krone. Skjult, men åh, så i live!
Har du et træ i kroppen?
Der er klatret mange kilometer i det træ!!! Husker du da fætter Morten sad fast i snoren til sin trøje???
ReplyDeleteJeg ka´ stadig huske da det blev plantet. Det var en stor dag for vi havde aldrig haft et moreltræ før. Bærrene kan ikke bruges til så meget andet end at spise. Mor prøvede engang at lave saft af dem men det smagte ikke af noget. Men bærrene!! UHM!!!
Tæller det med som "et træ i kroppen", hvis man har en krop der knager? :-)
ReplyDeleteMor: Kan man tælle kilometer i et træ?!
ReplyDeleteJunette: :-D Sandsynligvis - selvom jeg kun har hørt om træmænd?!
Ja det har jeg! Ved præcis hvad du beskriver:-) Fx har jeg min mormors æbletræ, som heller ikke findes mere. Jeg har nu også klatret i træer som voksen - fx er der et fint klatretræ på Framnäs ved hovedbygningen. Det er svimlende, at klatre i træer - simpelt hen dejligt! Tak fordi du genkaldte fornemmelsen.
ReplyDeleteCharlotte: Selv tak! Jeg har også klatret i træer som voksen, det er der noget befriende ved. Også selvom man kan blive set lidt sjovt op af andre voksne. Børn forstår godt lysten til at sidde i en trækrone.
ReplyDelete