Taknemmelighed Kreativitet og Nøjsomhed

Se denne Wordle i fuld størrelse her:

 http://www.wordle.net/show/wrdl/6202324/2013_as_I_hope_it_to_be

  For 2013 har jeg sat tre paraplyer. Det er ikke egentlige nytårsfortsæt, ej heller mål. Det er snarere håb for områder, jeg ønsker at dyrke, styrke og koncentrere mig om. I hvert fald for så vidt jeg selv kan forme indhold og vægtlægning. De tre paraplyer, der skal give læ, skygge og opholdsvejr i det næste år er:

Taknemmelighed  -  Kreativitet  -  Nøjsomhed 

Jeg ønsker at styrke min sans for taknemmelighed. Dels fordi det kommer meget naturligt og har gjort det i flere måneder efterhånden som styrken, glæden og tilliden til dagligdagen er kommet tilbage. Jeg vil gerne være bedre til at sætte pris på det, der er mig givet. Jeg vil være bedre til at sige tak og til at påskønne, opmuntre og glæde mennesker omkring mig. Jeg vil gerne glædes over blomster, brød og børn. Jeg tror, taknemmelighed styrker glæden, tilliden og gør det lettere at være tilfreds.

Kreativitet hænger også sammen med glæden - og med sanselighed. Det er både musikken, hjemmebagt brød og marmelade, tegning og strikketøj. Kreativitet er fantasi og leg - det er et mødested for mig og andre, for mig og mig og for mig og Gud. Jeg vil gerne kunne spille bedre på harmonika, klaver - anything. Og min 5 år gamle højskolesangbog trænger til rigtigt at blive taget i brug. Ligesom mine akvarelfarver ikke rigtigt er kommet i sving.

Kunne jeg blive mere nøjsom, ville jeg også være mere tilfreds, tror jeg. Der findes vist kun to måder at komme grådighed til livs på: den ene er at anskaffe sig mere, den anden er at være tilfreds med mindre. Jeg vil læse Richard Fosters "Freedom of Simplicity" igen og Gretchen Rubins "Projekt Lykke". Rydde op i skabe og skuffer og forsøge at blive bevidst om forskellen på "nice to have" og "need to have". Hvem ved - måske kan jeg på den måde blive endnu mere taknemmelig, for alt det jeg har?!

Vi får se. I hvert fald er du velkommen til at følge med. Har du mål, fortsæt eller håb for 2013?

Drømmen om et træ

Kan du huske træet i kroppen? Et af de træer jeg har i kroppen står i haven ved min mormor og morfars hus. Det er et morel træ. Et fuglekirsebærtræ hedder det vist også. 

Sidste år kom min mor med en lille spire af træet, som jeg spændt satte i en lille urtepotte - sidste sommer stod det udenfor, men til vinteren kom det indenfor. Jeg turde ikke risikere, frosten gjorde det af med mit lille træ. 

Der kommer til at gå nogle år inden nogen får træet i kroppen endnu. Det er ikke meget mere end en kvist og fire blade. Men kommer tid, kommer træ. Tænk bare. Måske kommer mine børnebørn engang til at klatre, gynge og lege i kronen af det her lille skud? Måske bliver det faktisk stort nok til at komme i kroppen på nogen en gang. 

Indtil videre står det i min trappeopgang på vej udenfor til sommeren og minder mig om, at der er en fremtid. Der er altid en fremtid med håb. Det er ikke fordi nutiden er trist, det er bare så fint med sådan et træ, der jo tager sig længere tid om at vokse sig stor end en sommerblomst!

Hvad drømmer du om?

Lag-på-lag have

Min store have ved det lille hus er en lag-på-lag have: sådan én, der er drømt indover af flere omgange. Først var der den faktiske have med gamle træer, ingen bede og græs-begroede ribsbuske på en bulet græsplæne. Så er det første drømme-lag om en ny græsplæne, nogle bede med plads til blomsterbuske. Og endelig kommer endnu et drømme-lag om terrasse, bænke og en lille stenovn. Efterhånden som ét drømme-lag bliver til virkelighed erstattes det af et nyt drømme-lag....

Sidste år på denne tid var hele haven dækket af sne: 

I efteråret var den nye græsplæne forsigtigt på vej, og de nye bede anesomkring træerne. 

Nu i foråret og til sommer skulle plænen gerne blive stabil og bedene fyldt med blomster. Terrassen er stadig en del af drømmen, og er derfor et lag, som ikke ses med det blotte øje af den u-indviede besøgende i det lille hus. Men jeg ved lige, hvor terrassen skal være, hvilke sten, den skal lægges i, og hvor vi skal lave plads til bænke og stole rundt omkring. Jeg glæder mig til at få hænderne i det igen, og flytte næste lag op i virkeligheden!

Her er skoene

SÅ har jeg fået taget billeder af skoene. De var i brug første gang, da jeg gik fra at arbejde tre dage om uge til at arbejde fire dage. Næste gang bliver om en uge, når den femte dag også tages med.

Små skridt i den rigtige retning er mere værd end store skridt i den forkerte retning!

Hvordan får du børn?

Vi var i Billund lufthavn i dag. Der var flag, champagne og kage. Der var forventning, glæde og rørte tårer at se i ansigterne på dem, vi mødtes med. Vi var stimlet sammen for at tage imod gode venner og deres lille datter.

For tre uger siden var jeg med på hospitalet, da det var en anden lille pige, som mødte sin familie for første gang. På Skejby sygehus var der også forventning og glæde, men der var en anden stilhed over det. 

Hvordan får man børn? Der findes ikke rigtigt et enkelt svar på det spørgsmål, gør der? Ikke mere. Jo, hvis det handler om, hvordan børn kommer til verden, så er det en historie om to mennesker, der sammen skaber et andet. Og alligevel holder det heller ikke helt mere. Som en veninde har sagt: "Vi behøver slet ikk' gå i seng med hinanden for at lave et barn." Deres barn er kommet til ved hjælp af IVF behandling. 

Samuel står klar til at tage imod "lillebror" med flag - og Byggemand Bob hjelm. 

Det var stort at være med på Skejby sygehus, da Selma blev født. At vide at det skarpe skrig, der kom, var den første lyd, hun lavede i verden. At se hvor fin hun var - og hvor utilfreds hun var, da sygeplejerskerne ville måle og veje. Det var helt specielt at se, hvordan hun blot minutter gammel reagerede med ro, da hun hørte sin fars stemme. Og hvordan hun faldt i dyb søvn, så snart hun kom over på sin mors mave igen.

Det var alt sammen stort og fint (og helt igennem gavmildt at jeg måtte være med), men kunne jeg genkende det? Både ja og nej. Hospitals-snakken sagde mig ingenting. Hvad ved jeg om, hvordan en livmoder trækker sig sammen eller hvordan efterveer føles? Jeg vidste ikke engang, at de fandtes :-) Men jeg kender følelsen af at have fået et barn, som er mit, men som andre alligevel bestemmer over for en tid endnu. (Selma blev indlagt til observation, fordi mor har diabetes.) Jeg ved, hvordan det føles, når alt med ét bliver anderledes, selvom ingenting er forandret.

Jeg tænkte "Så lille hun er" - men jeg kunne ikke sammenligne fødselsmål med min egen dreng. Til gengæld kunne jeg få indtryk af, hvor lille og ny han også en gang har været - og det er jeg glad for. Jeg mærkede suget i kroppen efter selv at holde en "lille" igen - og jeg tænkte "Vi skal også igang med at søge igen." Og tænkte først over bagefter, at det var den første indskydelse.

Så at møde op i lufthavnen i dag var genkendelse af en helt anden kaliber. For vel er følelserne ved at blive forælder de samme, uanset om du føder eller adopterer, men rejsen til og fra Durban kender jeg på egen krop. Jeg kan relatere til de første reaktioner på mødet med forældrene, og kan snakke med om skift af mad og vaner. Og jeg kender det trætte kropssprog ovenpå en fantastisk, men hård rejse.

Der er så mange måder at få børn på. Nogen behøver ikke at tænke over hvordan de bli'r forældre. Nogen af os er nødt til det. Uanset hvad man så vælger, er der (måske) en lang rejse, før man holder et barn i armene, sådan som man har længtes efter.

Så vidt jeg kan se, er det lige fantastisk uanset hvordan. Måden er forskellig, jo. Men barnet er "dit", uanset om du har hentet det hjem fra et andet land, har fået hjælp af en læge eller selv har kunnet styre processen. Og jeg skriver gerne under på, at nybagte mødre og fædre har det samme stolte, trætte og glade ansigtsudtryk, uanset om de kommer ud af en operationsstue eller en flyver.

Kagebagedag

En af forberedelserne til julen for mig er at mødes med en veninde til kagebagedag. Vi har hver især med til et par kager eller tre, og når vi går hjem, har vi så dobbelt så mange med os. Det er så hyggeligt at bruge en dag i køkkenet sammen. Vi er, synes jeg, sammen på en anden måde, når der er arbejde, der skal laves. Og så er der selvfølgelig tid til at drikke the, snakke, prøve smage, fjante og i år nusse den baby, der var med. 

Vanillekranse. 

Farmors gamle maskine kom frem. Den er vist ikke hvad den har været.
Vælger i hvert fald at gi' den skylden for, at vanillekransene blev ujævne! 

Essentielle ingredienser.

Et af dette års nyheder: Panforte efter opskriften i BoligLiv.

En af de traditionelle småkager kaldet "juleguf".

Advent - 1. læsning

Den første af de 9 læsninger er fra bibelens begyndelse: 1. Mosebog kapitel 1 versene 1-8, vers 26-28 og vers 31 til kapitel 2 vers 4. Jeg tager den fra Bibelselskabets bibel på nettet - dvs. den autoriserede oversættelse. Jeg har fjernet versmærkerne. 



Desværre har Tine ikke et billede til denne tekst.


Verdens skabelse

I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.

Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene.

Gud sagde: »Der skal være lys!« Og der blev lys. Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket.  Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat. Så blev det aften, og det blev morgen, første dag. Gud sagde: »Der skal være en hvælving i vandene; den skal skille vandene!« Og det skete; Gud skabte hvælvingen, som skilte vandet under hvælvingen fra vandet over hvælvingen. Gud kaldte hvælvingen himmel. Så blev det aften, og det blev morgen, anden dag.

Gud sagde: »Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.« Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. Og Gud velsignede dem og sagde til dem: »Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!«


Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var. Så blev det aften, og det blev morgen, den sjette dag. Således blev himlen og jorden og hele himlens hær fuldendt. På den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført. Gud velsignede den syvende dag og helligede den, for på den dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført, da han skabte.

Det var himlens og jordens skabelseshistorie.

En enkel handling

Det er ved at være en måned siden jeg lagde løg i jorden. Det er en efterårsting, der hører sig til. En af de sidste aktiviteter i haven, inden efteråret for alvor bliver for koldt til haven og dens arbejde. Jeg kan godt lide det. Det er sådan en enkel handling, der er fyldt med håb. En lille trosbekendelse, kan man vil kalde det. 

Løgene bliver lagt i en kold jord, der er ved at lukke ned for vinteren. Men vi lægger det, fordi vi ved, der på den anden side af vinterens mørke og kulde igen kommer forår med sol og varme. De små knolde har de smukkeste blomster inden i sig: knasende sprøde tulipaner og stolt knejsende påskeliljer. Man kan kun se det, fordi man ved, det er sådan.

I fuldkommen tillid til at det igen bliver forår lægger jeg løgene i mulden. Jeg tror på, at vinter igen bliver vendt til sommer, derfor graver jeg et lille hul, sætter løget i for igen at dække det til. Væk er det. 

Og alligevel er det ikke væk, for jeg ved de ligger der og venter. Inden i mig bliver den viden til håb for foråret og en frydefuld forventning om det lys, der igen kommer. 

"Vi har fået en retsdato"

Der er en form for baby-boom i gang i vores vennekreds. Det pibler frem med maver hist og pist, og en enkelt venteliste er blevet fulgt ihærdigt.

Sidst det skete, at der var mange babyer på vej omkring os, var den sværeste del af ventetiden for os. Vi ventede på at blive kaldt ind til fase 3, og omkring os blev folk gravide fra en side af, hvis de da ikke fødte. Denne gang er anderledes, fordi der ikke i mig findes et gabende tomt hul, der værker efter at blive fyldt ud.

Jeg glæder mig med dem, der venter sig. Jeg synes, det er spændende med de store maver, der bli'r større. Jeg be'r om at høre om hvordan det er. Måske kommer jeg aldrig til selv at kende generne ved ledbånd i bækkenet, der giver sig? Eller glæden ved små  fødder, der bruger ens blære som fodbold. Jeg har fået lov at være med til to scanninger, og det var så stort. Det er spændende, og jeg glæder mig til at se de små pus, der skal se verdens lys indenfor det næste halve år.

Men da vi i dag blev ringet op af et vennepar, der målløse kunne fortælle, at ventetiden er forbi, kunne jeg mærke det. Jeg ved, hvad det betyder at sige: "Vi har fået en retsdato!" Gennem huden, ned i maven og helt ind i knoglerne kunne jeg mærke suset af glæde, overvældelse og usikkerhed. "Nu er det nu! Om lidt bli'r vi forældre. Vi skal have vores barn hjem til os."

Jeg følger de gravides bekymringer, tankerne om at blive mor måske for første gang og glæden ved den lille, der skal komme. Meget af det kan jeg genkende. Men telefonopkaldet, rejsen og det lille billede på køleskabet - det kan jeg alt sammen mærke.

Åh! hvor jeg glæder mig til at tage imod i lufthavnen.

Småt men godt

Det er ved at være tid til at det, der har spiret og groet indendøre skal lære at klare sig udenfor i vind, blæst og solskin.

I år er der både sommerblomster og stauder og en enkelt græs-plante imellem. Mamelukærmer, stolte kavalerer, frøkenhat og ærteblomster. Forglemmigej, vortemælk, studenternelliker og stokroser for ikke at nævne akelejer og ridderspore.

Der er både til den lille have her, og den store have, der er på vej ved sommerhuset. Og så et par stykker til andres haver. Ligenu er det småt, men det bliver godt!

Kan du se det for dig?

Denne meget fine retro-sovepose blev min for 70 kr. Jeg kunne ikke stå for de blå farver. Kan du ikke se det for dig at ligge på den under et æbletræ med en bog og et krus the. Det kan jeg!

At hente og bringe

Jeg nåede på posthuset i dag. Med havde jeg en stor kuvert, som ikke er uvæsentlig. Anden omgang - here we come. For når man skal adoptere anden eller tredje gang, skal man igennem alle undersøgelser og interviews igen. Det eneste man ikke skal er at tage på det forberedende kursus. Hvis sagsbehandleren ellers mener man har styr på den del af det. Så nu er vores papirer altså på vej til statsforvaltningen. Der går sandsyligvis en rum tid inden vi hører mere. Det er ikke fordi vi har travlt med at gøre Samuel til storebror - eller fordi vi kan overskue to børn lige nu. Det er fordi ventelisten til Sydafrika er blevet temmelig lang. Så for ikke at blive trætte af det i den anden ende, har vi besluttet at gå igang med forberedelserne igen.  

Med mig hjem fra posthuset havde jeg forårsløg fra Vild med blomster. Dét bli'r spændende hvordan de ser ud om et halvårstid. Det er noget nemmere at forholde sig til, end brevet jeg sendte. Og en proces, som er noget mere konkret at følge med i! 

Fra løg til blomst, fra brev til barn. Det hele spirer og bli'r til liv.

Pennen er mægtig

Der er aktivitet ud over det sædvanlige i huset vi bor i i øjeblikket. Vores lejlighed ligger i forbindelse med menighedens kirkehjem i Vejle, og der er netop i denne uge sat gang i ombygning af køkken, toiletter og menighedssal.

I onsdags sagde menighedsrådet ja tak til tilbud på ombygning. Det var en stor beslutning for hele menigheden. Fordi en så stor ombygning ikke bare er en stor økonomisk post på et regnskab men også en stor investering af personlige kræfter for mange mennesker. Og endelig kommer det til at betyde nye muligheder, lækrere lokaler og sjovere rammer om det arbejde, menigheden laver.

Som præst har jeg været med til at sætte gang i processen, styre den og i det hele taget arbejde frem i mod den beslutning, der blev sat underskrift under onsdag. Men den faktiske beslutning kan jeg ikke være en del af. For på den måde er jeg ikke en del af menighederne jeg er i. Når det kommer til de konkrete beslutninger for menighedernes gøren og laden kan jeg vejlede, give besyv med og gøre mit. Men jeg kan ikke bestemme. Til gengæld har jeg lov til at følges med menigheden i det spændende, der nu er i gang.

Ligenu brækkes der ned. Om nogle dage starter opbygningen igen. Og først i november har vi splinternye lokaler i Metodistkirkens menighed i Vejle. Dét glæder jeg mig til! 

Sommerlitteratur

For nogle uger siden var der artikler i diverse dameblade om hvilken litteratur, der kunne være godt til stranden, til liggestolen, til byferien. Jeg plejer at have opbygget et lille arsenal af gode bøger, der skal fortærres i sommervarmen: en eller tre roman, en havebog og lidt fag-nørderi. Jeg elsker, elsker, elsker, at have tid til at blive helt og aldeles opslugt og ikke skulle bevæge mig for andet end at vende den anden side til, eller hente mere at drikke. 

Men i år har det set lidt anderledes ud: Samuel har nemlig fået øjnene op for bøgernes verden! Pludselig er det blevet sjovt at komme med en bog og sammen bladre den igennem og snakke om dyrene og synge sangene. 

Han kan bruge laang tid på at vende de samme sider igen og igen. Og stor er genkendelsens glæde når vi igen igen kommer til “Nu skal jeg fortælle dig om tre små fisk...” og igen igen kan synge den sammen. (Så meget at engelske far nu også kan den udenad, forfra og bagfra.)

Jeg synes, det er voldsomt hyggeligt at kunne sidde lige så stille sammen, og fordybe os i billeder og lyde - i den korte tid, der koncentrationen nu rækker til det. Og jeg glæder mig virkelig over, at han så tydeligt nyder at læse sammen. Jeg fantaserer allerede om de bøger, vi kommer til at læse som godnat-historie en gang - eller som efterårsferie-hygge. Jeg glæder mig til at introducere ham til nogle af de historier, der fangede mig som barn: Folk og Røvere i Kardemommeby, Brødrene Løvehjerte, Ronja Røverdatter, Narnia bøgerne og og og ...

Så jeg kan sagtens leve med at spændingsniveauet er sat en anelse ned lige nu. Jeg skifter gerne Ken Follet ud med Rim og Remser, når bare vi kan læse sammen! 

Champagne på køl

Vi går bare og venter .... Champagnen er i flasker og står i køleskabet og venter på at det bliver i morgen ... Så har de ventet i en uge, og skulle være klar til brug. Og anden portion, den prøver vi at lave efter Linas opskrift!  Har allerede store planer og champagne smagning - hvis altså den første portion holder så længe! 

Jeg glæder mig!

Jeg glæder mig! Om et par timer, når tandlæge besøget er overstået, skal jeg på besøg hos en god ven. Helt alene. Vi skal være i hendes skønne have, vende verdens situationen, snakke om de dybe og væsentlige ting i troen og livet, og de knap så afgørende, men også vigtige emner, som tøj, ting og have. Vi skal drikke kaffe og spise frokost, og vi skal dele det bedste i hele verden: godt vejr, dybtfølt fællesskab og venskab. Suk - det bli'r en god dag!

Champagne galop

I forgårs blev der sat gang i champagne og saft af hyldeblomster. Hele køkkenet og særligt køleskabet dufter nu liftigt af hyldeblomster og citroner. Suk. Nu skal vi "bare" vente på at herlighederne er klar til at indtages. På onsdag er saften klar, mens der går en uges tid længere med champagnen. Nu er der bare tilbage at håbe på at vejret fortsætter den gode stil, så vi kan nyde et koldt glas saft i skyggen!