har guld i mund,
og guld betyder glæde,
og glædelig er hver en dag,
som leves til Guds velbehag,
om end vi måtte græde.
(Grundtvig)
Jeg vil ikke påstå, at jeg selv har erfaret fred med - og glæde ved- at være glad og tilfreds trods smerter i viden om, at mit liv er, som Gud ønsker. Men jeg ved, at det er muligt at finde fred og glæde midt i selv de sværeste liv. Der findes mennesker, som kan fortælle om det.
I øjeblikket læser jeg om Therese af Lisseux, og hun var et menneske, som var glad til det sidste trods en smertefuld død af tuberkulose. Jeg tror, det er en gave at kunne stråle på trods af sine omstændigheder. Jeg tror, at når det sker, er det ikke ved at undertrykke sin smerte eller benægte sin lidelse, men ved at lade smerten forandre (måske forvandle?) af kærlighed til Gud og mennesker. Jeg tror, det er muligt - med Guds hjælp.
I hvertfald er Lille Therese til stor glæde og opmuntring for mange, mange mennesker den dag i dag. Hun er et smukt billede på, hvordan et kort, i det ydre ikke særligt spændende liv, alligevel kan have stor betydning for andre mennesker. Mon ikke det gælder i flere tilfælde end vi lige regner med?
ReplyDeleteDet er heller ikke nemt, men Grundtvig har jo ret i at det eneste vi kan gøre for at hjælpe os selv er at glædes over hver eneste dag.
ReplyDeleteCharlotte: Jeg tror, du har ret. Er selv begyndt at tænke, at et ukendt liv, der er nærværende og engageret i dem, der omkring, er større og øver mere indflydelse end et liv, der farer omkring og bliver set, men som ingen rødder har, hvor det lever....
ReplyDeleteMarina: Det har han. Og det en øvelse, som er vigtig, hvis man har et sind med tendens til skygger. Så vidt jeg husker led Grundtvig også af depressioner?