Tillykke, Spanien

Så blev det altså Spanien, der løb af med sejren i går. Hvorvidt det var fortjent eller ej skal jeg undlade at kommentere.
Herhjemme har vi haft travlt  med at heppe. Helt oplagt var der tre hold at holde med: England, Danmark og Sydafrika. Men derudover har vi en mexicaner i familien, en spansk veninde og en god hollandsk ven. Så vi var ret sikre på at komme til at heppe på nogen til det sidste...

At world cuppen er slut betyder også at det er slut med en konstant reminder om Sydafrika. I starten gav jeg mig til at tude hver gang en kamp startede - eller jeg hørte den der glade lille melodi, de havde lavet som kendingsmelodi for det hele... Helt skidt var det, hvis jeg så en start opstilling, hvor fodboldspillerne kom ind med eller stod med de her yndige sydafrikanske børn. SÅ var der frit løb for tårene.

Åh suk. Jeg var i tvivl om hvor meget selve landet egentlig ville komme til at fylde, når ens barn er født et andet sted. Egentlig har jeg syntes det var noget mærkeligt noget overhovedet at skulle have et særligt forhold til et fremmed land , "bare" fordi man har været der to uger og hentet et barn der. Barnet får jo formentlig meget lidt med sit første land at gøre. Det er måske også rigtigt at barnet (måske) ikke har det store forhold til sit første land. Men Sydafrika er det land jeg blev mor i. Sydafrika gav os to fantastiske uger, nye venner og en helt utrolig oplevelse. Så jo, landet får en særlig plads.

Hvordan det bli'r nu hvor FIFA ikke længere fylder alting må tiden vise! Indtil videre beholder vi de Sydafrikanske flag vi stadig har, fra da vi kom hjem.