Propfyldt og Peter Plys

Jeg gi'r ingen mening på et dybere plan for tiden. Eller, når det gør jeg vel, men det er noget iboende, ikke noget jeg bidrager til i særlig grad. Forstå mig ret: Jeg er hverken kulsort i humøret eller ganske modløs og håbløs, hvad angår min eksistensberettigelse eller mine fremtidsudsigter. Men jeg er simpelthen så propfyldt af den process, jeg er i gang med, at der ikke kommer ret meget ud af min mund, min blog eller andet, der giver mening. Jeg siger ét ord, men mente et andet. Jeg kan ikke koncentrere mig, og har igen brug for at sove, sove, sove. Kroppen er øm, og hovedet tungt. Så jeg er stille selskab igen. 

Måske det er derfor Samuels nye vendespil fortrinsvist bliver spillet om aftenen af hans forældre? Det er slet ikke så let at se/huske forskellen mellem Peter Plys, der går tur med Grisling, eller Peter Plys, der sidder ned med Grislingen. Ham Plysbjørn er skam ikke bare for sjov.