07/01/2013

Tre vise kvinder?!



Helligtrekonger var i går, så egentlig er denne post passé for i år. Meeen.... når nu vi først tog juletræet ned igår, så får I den alligevel...

I nogle år har jeg fulgt med på "The Painted Prayerbook" og Jan Richardson laver nogle meget smukke reflektioner over kirkeårets gang. Bl.a. har hun de sidste år lavet en særlig reflektion til helligtrekonger for kvinder (sorry, guys) fordi der nogle steder i verden er tradition for, at den 6. januar er "Kvindernes jul".

Jan skriver sådan her: "Oprindeligt fra Irland begyndte kvindernes jul som en dag, hvor kvinderne, der ofte bar huslige pligter hele året, tog helligtrekonger som en lejlighed til at nyde en pause og sammen fejre helligdagenes slutning.
Uanset om du har mange eller få huslige pligter, er kvindernes jul et godt tidspunkt at tage en pause fra det, der holder dig beskæftiget og fortravlet i de sidste uger eller måneder. Nu hvor juletiden slutter, er her en anledning til både at fejre med venner men også at tilbringe tid med reflektion, før du igen dykker ned i det nye års pligter."

Uanset om man er mand eller kvinde, er det en god idé ind imellem at sætte særlig tid af til at lade døren gå ind ad istedet for ud af.

Hvis du kunne tænke dig at læse hele reflektionen er den her på en PDF: "The Map You Make Yourself." God fornøjelse!

1 comment:

  1. Ja tænk hvis det var tre viise qinder der fandt stjernen over stjerner.
    Det er nok vigtigt at reflektere over livet en gang imellem. Jeg tror jeg er tilbøjelig til at springe det over det meste af året men jeg synes om at gøre "status" omkring nytår. Ikke på nogen nytårsforsætter-måde men mere ønsker-for-det-nye år-agtigt. Jeg tænker tilbage på gode og mindre gode ting ved året der gik og tænker på de glæder der kommer i det nye år.
    Måske snupper jeg næste år en "kvinde-jul";-)

    ReplyDelete

Jeg bliver rigtig glad, når der er kommentarer til mine indlæg. Så læg endelig en hilsen, når du har været forbi. Har du ikke lyst til at skrive, så alle kan se det, kan du skrive til mig på annetkthompson (a) gmail.com Fortsat god dag!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...