Kan jeg leve med seks stykker tøj i en måned?!

Kreativitet, taknemmelighed og nøjsomhed er de tre "paraplyer", jeg har sat over 2013. Ved årsskiftet begyndte jeg at skrive en taknemmelighedsdagbog - mindst tre ting fra dagens løb, jeg kunne sige tak for. Egentlig blot en videreførelse af min tidligere praksis med at gennemgå alle dagens gode ting inden jeg faldt i søvn.
Nøjsomhed kommer til at handle om at leve enkelt. Det er en disciplin jeg før har begivet mig ud i, men det er vist en øvelse, man ikke kan gøre for meget. For mig at se handle nøjsomhed ikke kun om at leve med mindre eller bruge det man har mere, så meget som det handler om at ændre ens indstilling til tilværelsen: Jo mere enkelt, jo færre kræfter man skal bruge på de små valg i hverdagen, jo mere tid og overskud er der til alt det virkeligt vigtige.

Et oplagt sted at begynde (for mig) er mit tøj. Det er ikke sikkert du har det sådan, men for mig er det noget, der tager tid og overvejelse næsten hver dag: "Hvad skal jeg have på?", "Hvad passer sammen" og "Hvad er passende i denne sammenhæng?" Dét kombineret med en glæde ved tøj-stile fra sporty sweaters til klassiske pencil nederdele gør, at det kan være en anelse forvirrende at kigge i mit klædeskab - fordi der er så mange valgmuligheder.

Well, det er naturligvis et luksusproblem af rang, at have for meget tøj at vælge imellem. For slet ikke at tale om, hvor åndsvagt det er at bruge krudt på, at købe nyt tøj, som jeg hverken har decideret brug for, eller passer ind i en sammenhæng. SÅ jeg vil lære at opbygge min garderobe på samme måde jeg bygger på min have. Og hvorfor ikke?

I min have kigger jeg på, hvad jeg har, hvor der er huller, og hvad der nu vil passe ind - jeg køber frø, sår og planter efter en overordnet tanke om, hvordan jeg gerne vil have at min have tager sig ud. Hvorfor ikke planlægge sit tøj på samme måde?
I min have har jeg valgt en bestemt stil: Jeg kan ikke både have bede med stram komposition og gentagne mønstre OG have en vild stil med et tilsyneladende frit spil planterne imellem. Jeg kan ikke både have en pyntehave med store staudebede OG plads til frugttræer og salater. Ikke i min lille have i hvert fald. Hvorfor ikke vælge en stil i sin garderobe på samme måde?

Helt i tråd med mig, så har jeg læst lidt på nettet. Så her er nogle sider med idéer til, hvordan man kan gøre sine tøjvalg mere enkle. De kom frem ved at google dels simplicity wardrobe og simple wardrobe:
New York Times har en ret interessant artikel om en shopping-kur, der hedder "sit items or less", som i al sin enkelhed går ud på kun at bruge 6 stykker tøj i én måned. I følge artiklen lægger forbløffende lidt mærke til, at man blot går i ganske få forskellige stykker tøj. Hvilket jo understreger, at hele tøj-dilemmaet højst sandsynligt fylder mest hjemme foran skabet. Det mest skræmmende i artiklen er, at hvor nogen føler sig befriede af at slippe tilknytningen til deres tøj og til forbrug, så er der andre, der får abstinens-lignende reaktioner. Tankevækkende!

Gennem bloggen "Always Well Within" stødte jeg på projekt 333 , der går ud på i tre måneder kun at gå i 33 stykker tøj - jakker, sko og smykker inklusive. Tanken bag dette projekt er ikke bare at rydde op i sit tøjforbrug, men også at tænke over sammenhængen mellem ens eget forbrug og verdens generelle tilstand - selvom det ikke handler om at frustrere sig selv med urimelige krav: Hvis noget er slidt, så afskaf det og køb noget nyt og godt. Her er helt klart et socialt sigte også, og det tiltaler mig. Og så forklarer de ret ned-på-jorden, hvordan man bedst griber det an.

Det er også værd at læse The Minimalist Mom og  Tiny Twig Goes Out on a Limbs e-bog om "The No Brainer Wardobe".

Jeg læser videre, rydder ud og overvejer om min faste i år udover kød og alkohol skal handle om tøj. Det kunne da være ret interessant at begræse sit tøjvalg i en periode. Som med al anden faste skal denne slags mådehold jo ikke praktiseres for at fratage sig selv glæde, men for at skabe plads til fordybelse i andre ting.  Øvelsen er at frigøre energi og opmærksomhed til mit forhold til andre mennesker, til mig selv og ikke mindst til Gud. Og så skulle det gerne medbringe en taknemmelighed over det, jeg faktisk har. Og det er det værste ved forbrug, synes jeg, at det for mig til at tage så meget for givet. Nej, lad os dyrke taknemmeligheden istedet!!