Selvopfundne regler

Kender du til at sætte regler op for dig selv uden at lægge mærke til det? Regler, som betyder, at du kommer til at spænde ben for dig selv?

Gennem de sidste år med stress og depression er jeg blevet opmærksom på, at det er et mønster jeg deler med rigtig mange. Der er noget man gerne vil, og som man gør med glæde, men på et tidspunkt begynder man at stille regler op: "når jeg bager rugbrød, skal det være på surdej", "når jeg svømmer, skal jeg svømme 10 baner", "når jeg løber skal det være 10 km", "når jeg laver mad, skal der være to slags gøntsager","når jeg ... så skal jeg..." Lige så langsomt betyder det lille "skal" at glæden forsvinder ved det, der tidligere var sjovt. Fra at have været frit, er det blevet til forventninger, der skal leves op til. Forventninger man vel og mærke selv har besluttet.

Hos mig foregår det ganske ubevidst, og starter som regel med et oprigtigt ønske om at gøre det godt. For eksempel opdagede jeg for et stykke tid siden, at jeg havde lavet en "regel" om et brev, jeg skulle svare på: uden at have lagt mærke til det, havde jeg bevæget mig fra "jeg skal svare på brevet" til "jeg skal svare på brevet og dekorere det sjovt". Med det resultat at jeg ikke kunne overskue at svare på brevet, for jeg havde slet ikke overskud til at dekorere. 

"Reglen" er første led i en ond cirkel, der kan lede til dårlig samvittighed, efterfulgt af en følelse af skam over ikke at kunne skrive brevet/orke to slags grøntsager/have opgivet at løbe, som så igen giver dårligt selvværd. En rigtig dårlig cocktail på en skidt dag. Oplagt til at finde hammeren frem til at slå sig selv i hovedet med. 

Det er klart en cirkel, som hos mig - og andre, så vidt jeg kan se - har tendens til at fungere optimalt under pres. Forstået på den måde, at mekanismen med at sætte faste regler op for sig selv, kan være en god indikator på en stresset periode. Af en eller anden grund er det sværere at se sig ud over selv-opfundne regler, når man er presset. For måske handler de selv-opfundne regler i bund og grund om gerne at ville være god nok. Så måske er den bedste hjælp vi kan give hinanden, at fortælle os, at vi er elskede uanset om vi løber 10 km, syr vores tøj selv eller altid genbruger. 

For mit vedkommende kom hjælpen denne gang i form af det befriende spørgsmål: "Hvem siger breve skal være dekorerede?" Ja, hvem siger egentlig det? Så denne weekend tror jeg, jeg tager fri fra selvopfundne regler. Altså når først den dobbelte mud pie til festen lørdag er bagt, og det der brev er blevet dekoreret forstås.