11/05/2011

Alsidig

Helle har tildelt mig "The Versatile Blogger"-prisen. Jeg blev lidt  benovet over det, fordi hun synes, jeg skriver på nærværende og vedkommende. To ord, jeg gerne vil associeres med. Ligesom jeg synes, at det at være "versatile", altså at være alsidig, er en god ting; at være nuanceret, have flere strenge at spille på eller kunne begå sig på flere områder er med til at gøre livet større.

Tak, Helle, for klappet på ryggen!



Med til prisen hører, at jeg skal fortælle 7 ting om mig selv, og give bloggen videre til andre. (De skulle være forskellige fra de 11 ting, jeg før har skrevet)

1. Jeg ønsker mig "Notting Hill" og "You've got mail" på dvd, fordi de er så hyggelige til en stille dag under et tæppe eller en aften med brug for smil og feel-good.

2. Når der er tordenvejr, får jeg akut lyst til varm kakao med flødeslum og boller med smør. For at min bror og jeg skulle forbinde tordenvejr med hygge, var det hvad mine forældre serverede, når det blinkede og lynede i min barndom. Det ligger så dybt i mig, at jeg får fornemmelsen af varm kako i munden, så snart jeg hører det første bulder.

3. Jeg bruger sjældent handsker, når jeg arbejder i haven. Det irriterer ikke at kunne mærke hvad det er, jeg har hænderne i. Hvilket ind imellem resulterer i meget ridsede, sårede og ikke mindst beskidte hænder. (Okay, næsten hele sommeren, og det er også grunden til at jeg sjældent bruger neglelak fra marts til september)

4. Der findes kun to ens kopper i mit køkkenskab. Resten er alle i hvide og blå nuancer, men vidt forskellige.  

5. Jeg bliver ked af det, når mennesker omkring mig unuanceret fortæller om problemer med "udlændingene". Jeg har aldrig set min mand som et problem for samfundet.

6. Min dreng blev lilla den anden dag, da han var blevet smurt ind i solcreme faktor zink i sin vuggestue. Jeg har gået og gnækket over det lige siden.

7. Til oktober har jeg været Duncans kæreste i 10 år.

Jeg vil gerne sende "The Versatile Blogger" videre til:

"Underet er vi er til", fordi Lene skriver nogle spændende reflektioner over sit arbejde som sygeplejerske, om hendes familie og livet på landet. Hun får mig til at tænke og reflektere over emner, jeg ellers ikke kender til.

"Smil - Gud elsker dig",  fordi Louise skriver sjovt og tænksomt om hendes tro og om livet med hendes fire piger.

2 comments:

  1. Sikke nogle dejlige ting, du har valgt at fortælle - er vild med associationen mellem tordenvejr og hygge med varm kakao - det tror jeg da vi skal have indført her i huset!

    ReplyDelete
  2. Tak for indbydelsen til versatile blogger-legen, det lyder sjovt og tænksomt :-) kh Louise

    ReplyDelete

Jeg bliver rigtig glad, når der er kommentarer til mine indlæg. Så læg endelig en hilsen, når du har været forbi. Har du ikke lyst til at skrive, så alle kan se det, kan du skrive til mig på annetkthompson (a) gmail.com Fortsat god dag!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...