"Mellem akterne"

Virginia Woolf har et billedsprog, som er fantastiskt. Jeg er lige gået igang med den sidste bog, hun skrev inden hendes selvmord. Den hedder "Mellem akterne" og handler om en gruppe mennesker i perioden op til 2. Verdenskrig.

Mindre end to sider inde i bogen ved jeg, at det ikke er meningen, jeg skal kunne lide kvinden Mrs. Haines.  På et aftensbesøg ser hun, at hendes mand deler en poetisk oplevelse, som hun ikke er en del af, med et par andre. Der står: "På vej hjem i bilen til den røde villa i kornmarkerner ville hun tilintetgøre den (oplevelsen), som en drossel hakker vingerne af en sommerfugl."

Man forstår, at Mrs. Haines er usympatisk og ikke under andre noget godt her i livet, hvis hun ikke selv har det.

Mrs. Swithin bor sammen med sin bror i hans store hus, og kan ikke lide at være der om vinteren. "Men nu var det sommer. Hun blev vækket af fuglene. Som de dog sang! De gik løs på daggryet som kordrenge, der går løs på en glaseret kage."

Billedet er klart: entusiasmen og  begejstringen over en ny dag, der skal indtages er, er overvældende.

Jeg glæder mig allerede til hvilke andre billeder, der venter på siderne!