Til daglig er jeg medhjælper i en børnehave, der excellerer i at være udenfor. Enten er vi som minimum på legepladsen fra frokost, eller også er vi på tur med rygsække og madpakker. Som tilflytter til området har det betydet, at jeg pludselig har fået set mange af de steder, "alle" kender, besøger eller bare ved hvor er, men som vi ikke har fundet, været afsted ved eller hørt om. Det er herligt. Og det ér priviligeret at få lov til at være i naturen sammen med børn, der er optagede af at opdage. Der er masser af opmærksomhed, bevidsthed og nærvær - selvfølgelig også trætte ben, våde sokker og besværlige toiletbesøg. Men det sidste fylder mindre end det første, når humøret er højt og jeg mærker skuldrene falde ned, hvor de hører til.
Billedet her er fra i sidste uge. Dengang gik jeg i korte bukser og sandaler. Gad vist om det kommer til at ske igen i år?
Jeg har haft strømper på for alvor i dag (i modsætning til "til pynt":-)
ReplyDelete