14/05/2012

Anninus blev far for tredje gang

I Hørby, Nordjylland, blev Anninus Johannes far for tredje gang for 94 år. Han havde i forvejen en datter og en søn. Den maj dag for 94 år siden fødte hans kone Alberthe, til daglig kaldet Bertha, ham endnu en søn. Anninus var landpost, og havde en fast runde på gårdene rundt omkring. Hans far havde været landarbejder, og sønnen, der nu var var blevet født, kom på højskole, blev mælke kontrollant og senere skorstensfejer. 

Her er det Anninus Johannes med sin cykel ude på sin postrunde.
Tog du billedet her, og stillede mine fætre og min lillebror op ved siden af hinanden,
ville du ikke være i tvivl om, at de er familie.
Drengen voksede op og blev en rask dreng - en rigtig "Emil", hvad han da også kom til at hedde til mellemnavn. Det skete mere end én gang, at han og de andre drenge kom på narrestreger, så de kom hjem og fik tærsk. Bl.a. kortsluttede de byens elektricitet ved at rokke med telefonmasterne, så trådene ramte hinanden. De fandt også ud af, hvordan man skiftede signalerne nede på stationen. Man forstår godt, at en far kunne blive så forskrækket og bange over drengestregerne, at han blev gal.

Den lille Emil blev naturligvis sendt ud for at tjene som en stor dreng. Han vogtede kor i buldrende tordenvejr og var ikke stolt af det i starten. Som så mange andre gik han i skole om aftenen - og i en forårssnestorm mødte han der pigen Mary, som han forelskede sig i. De to stiftede familie og blev gift. I begyndelsen lagde Anninus og Bertha hus til de unges begyndende familie - Mary var blevet gravid, men man rendte jo ikke af pladsen af den grund alene. Så den lille blev passet af farmor, mens mor og far passede deres arbejde. 

Da krigen truede i slutningen af 30'erne blev Emil indkaldt som soldat. En oplevelse, som gav stof til mange historie om livet som cykeldragon, officerernes arrogance, nr. 67s dumhed og hvor larmende døv man bliver af at have skudt en hel dag. Knap så sjovt var det, da Hitler angreb Polen i '39, og dragonerne igen blev kaldt ind - denne gang for at være klar til kamp. 

Kampen kom ikke til Danmark, men det gjorde tyskerne. Nu var Emil skorstensfejer med kone, børn og eget hus. Bedstefar Anninus havde hjulpet med udbetalingen, så det unge par kunne rejse den store sum af 2000 kr, som huset kostede. I dag har huset mangedoblet sin værdi, og 2. Verdenskrig er gået i historien. Lige sådan er den kolde krig. Elektricitet, fjernvarme, fjernsyn og telefon er blevet hverdag. De lokale brugsforeninger er lukkede og der findes ikke længere ishus i Trøderup. 

Der er sket meget på 94 år. Jeg er sikker på, at Bertha og Anninus glædede sig og ønskede deres dreng et langt og sundt liv. Men at han skulle opleve det meste af et århundrede, leve med sin ungdomskæreste i 70 år, få både børn, børnebørn, oldebørn og tipoldebørn og se verden forandres - det kunne de næppe ane. 

Hvem ved, hvordan livet formes?



2 comments:

  1. Så flot du beskriver en historie som du har hørt gennem din barndom. Vi printerden og ta´r den med ind til morfar. Det bli´r han glad for.
    Jeg er lidt i tvivl om hvorvidt det er rigtigt at de boede hos bedstemor og bedstefar i Hørby men resten er også som jeg husker det fortalt.
    Og ja: Der er helt klart nogen i familien der ligner Anninus:-)
    Tak for din version af min historie:-*

    ReplyDelete
  2. Jeg vil da håbe, han bliver glad for det - eller i det mindste kan genkende det! :-) Det er en god historie - måske mest fordi den er en del af min egen...

    ReplyDelete

Jeg bliver rigtig glad, når der er kommentarer til mine indlæg. Så læg endelig en hilsen, når du har været forbi. Har du ikke lyst til at skrive, så alle kan se det, kan du skrive til mig på annetkthompson (a) gmail.com Fortsat god dag!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...