19/03/2012

Gaver og guldfund

Min lille smuttur til Sverige havde intet med shopping at gøre, men jeg må indrømme, at jeg håbede at kunne smutte indenom en Lindex, inden jeg skulle hjem. De har det fineste børnetøj med knald på farverne og med masser af mønstre, tryk og motiv. Efter at have fjernet mig selv med magt fra Åhlens nægtede jeg mig adgang til Lindex. Der er trods alt grænser for, hvor mange strømper og underbukser selv en 3-årig kan bruge. Og så var der også det der tog, jeg skulle nå. 


Posen med Bilar til Samuel blev reddet i en bladkiosk på stationen, og tænk, der faldt jeg over et blad, der hedder "Skriva" og som handler kun om det: At skrive. Det kom fluks med op til kassen, og blev læst på vejen hjem. Der er artikler om forfattere, om skriveprocessen, om udgivelse, om at blogge, gode råd, tips og idéer. Deres hjemmeside er i øvrigt også et besøg værd, hvis du er til skrivning!

Af andre guldfund kan nævnes det pang-gule penalhus og to makeup børster. Sidstnævnte købt for fødselsdagspenge. Dén slags køb er af den bedste slags!

Her er både gaver og guldfund.

3 comments:

  1. Åha. Svenskofilen i mig vågner af at læse det her indlæg, og jeg kan næsten mærke smagen af "bilar" :-). Det lyder til at have været en skøn tur.

    ReplyDelete
  2. Hej Janne! Hvor er det dejligt med en kommentar fra dig! Det eneste, der manglede var egentlig marabou med polkagris-smag. Så kunne det ikke være blevet meget bedre for så hurtigt et besøg!

    ReplyDelete
  3. Det er altid sjovt at handle i Sverige, hvor de har andre butikker og andre sager. Jeg skal på Blå tirsdag (færgen sejler ikke mandag), så der skal handles lidt:-)

    ReplyDelete

Jeg bliver rigtig glad, når der er kommentarer til mine indlæg. Så læg endelig en hilsen, når du har været forbi. Har du ikke lyst til at skrive, så alle kan se det, kan du skrive til mig på annetkthompson (a) gmail.com Fortsat god dag!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...