10/08/2011

The broom is mightier than the mob!

Goes without saying at vi her hjemme følger ret godt med i optøjerne i England. Vi sidder med samme forundring og forskrækkelse, som vi hører fra dem, der oplever det på klods hold. Bortset fra at vi jo ikke behøver bekymre os om, at det er vores gader, butikker og nætter, der bliver ødelagt. (Se billeder fra i går morges her.)

De unge, der er på gaderne er typisk fra fattige områder, som er dybt frustrerede over manglende ungdomsuddannelser, høj arbejdsløshed blandt yngre mennesker, og som hele deres liv har oplevet en forskel på at være rig og være fattig. Nogle af de unge BBCs journalister har snakket med, fortæller om at de gør, som de gør for at vise "de rige og politiet, at vi kan gøre som vi vil". Professor John Piff er kriminolog, og han siger, at de fleste af disse unge er fra fattige kvarterer, som ikke er ensrettede med samfundet omkring dem, og ikke har noget at tabe. De har ingen karrierer at tænke på, de lever på kanten af samfundet, er vrede, skuffede og er som konsekvens i stand til at gøre utrolige ting, for at vise deres fælles magt.

Det er trist, synes jeg, at se mennesker reagerer på kollektivt svigt. På den anden side er det håbefuldt at se hvordan reaktionerne er på ødelæggelserne og de unges frustration. Prøv lige at læs om alle dem, der møder op og klar til at rydde op - som fredelig protest mod ødelæggelse og vold: Kosten er mægtigst.

Er endnu engang blevet bekræftet i det, jeg skrev om forleden; at vi har ansvar for vores liv og hvordan det påvirker andre. Både i de små og i de store sammenhænge. Og at sammen, så kan vi så meget mere - uanset om det er til det gode eller det onde. Gud gi' at vi kan gå sammen om det gode, så det batter noget!


Billedet er lånt fra BBC

4 comments:

  1. Stærkt billede (kosten). Jeg føler også en samhørighed med landet, på trods af at det er næsten 20 år siden jeg boede der for en tid. Stærkt og smittende at svare på vold med oprydning.

    ReplyDelete
  2. Je, jeg synes, det er ret smukt!

    ReplyDelete
  3. Jeg synes det er rigtig godt at mennesker rundt om i verden besvarer vold med fredelige handlinger. Vi så heldigvis samme tendens i Norge. Folk står sammen på fredelig vis for at modsvare volden!! SÅ godt!!
    Jeg ka´ godt li´ billedet med kosten!(Selv om det varede lidt før det gik op for mig hvad kosten (Læs: Maden!) har med anti-vold at gøre!!)

    ReplyDelete
  4. Et lille pip fra en, der er bosat i UK:

    Jeg giver dig helt ret - men kan også tilføje, at det føles noget nær absurd, at de politikere, som man i forb. m. phone hacking skandalen har tabt nærmest al respekt for, nu står frem og fordømmer "grådighed" og "mangel på moral".

    Jeg mener selvfølgelig ikke, at volden ikke skal fordømmes. Men det klinger åh så hult, når man hører, hvem fordømmelsen kommer fra. Der er ikke meget kredit tilbage på politikernes moralske konto, so to say!

    ReplyDelete

Jeg bliver rigtig glad, når der er kommentarer til mine indlæg. Så læg endelig en hilsen, når du har været forbi. Har du ikke lyst til at skrive, så alle kan se det, kan du skrive til mig på annetkthompson (a) gmail.com Fortsat god dag!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...