The broom is mightier than the mob!

Goes without saying at vi her hjemme følger ret godt med i optøjerne i England. Vi sidder med samme forundring og forskrækkelse, som vi hører fra dem, der oplever det på klods hold. Bortset fra at vi jo ikke behøver bekymre os om, at det er vores gader, butikker og nætter, der bliver ødelagt. (Se billeder fra i går morges her.)

De unge, der er på gaderne er typisk fra fattige områder, som er dybt frustrerede over manglende ungdomsuddannelser, høj arbejdsløshed blandt yngre mennesker, og som hele deres liv har oplevet en forskel på at være rig og være fattig. Nogle af de unge BBCs journalister har snakket med, fortæller om at de gør, som de gør for at vise "de rige og politiet, at vi kan gøre som vi vil". Professor John Piff er kriminolog, og han siger, at de fleste af disse unge er fra fattige kvarterer, som ikke er ensrettede med samfundet omkring dem, og ikke har noget at tabe. De har ingen karrierer at tænke på, de lever på kanten af samfundet, er vrede, skuffede og er som konsekvens i stand til at gøre utrolige ting, for at vise deres fælles magt.

Det er trist, synes jeg, at se mennesker reagerer på kollektivt svigt. På den anden side er det håbefuldt at se hvordan reaktionerne er på ødelæggelserne og de unges frustration. Prøv lige at læs om alle dem, der møder op og klar til at rydde op - som fredelig protest mod ødelæggelse og vold: Kosten er mægtigst.

Er endnu engang blevet bekræftet i det, jeg skrev om forleden; at vi har ansvar for vores liv og hvordan det påvirker andre. Både i de små og i de store sammenhænge. Og at sammen, så kan vi så meget mere - uanset om det er til det gode eller det onde. Gud gi' at vi kan gå sammen om det gode, så det batter noget!

Billedet er lånt fra BBC