17/02/2011

Er troen en jordmoder?

Jeg har fundet en rigtig spændende blog skrevet af en kvinde, der hedder Brené Brown. Bloggen hedder "Ordinary Courage" (Almindeligt mod), hvilket i sig selv sætter tanker og billeder i gang hos mig. 
Forleden skrev hun om tro og sikkerhed. Om hvordan hendes egen tro ikke blev smertestillende, som hun havde forestillet sig, den ville være det, men i stedet har været med til at komme igennem smerten. Jeg synes, hun rammer noget dybt, som jeg i hvert fald kan genkende: 
"Som jeg kigger rundt på den politiske og sociale kamp omkring os, bliver jeg mindet om kampen i mit eget liv med at finde/genopdage tro. Som én, der elsker alt sikkert, ønskede jeg at troen skulle virke som en epidural blokade; den skulle bedøve smerten af at være sårbar. Det skulle vise sig, at min tro endte med at være mere som en jordmoder - en omsorgsfuld partner, som lænede sig ind i ubehaget med mig og hviskede "pres" og "træk vejret".
Tro har ikke gjort mit liv mindre sårbart eller mere behageligt, det har ganske enkelt rejst med mig gennem usikkerheden."

4 comments:

  1. Smukt citat, som jeg også genkender :-). Det er så fint med den kvindelige oplevelse af rytme som Brené Brown forbinder med tro, synes jeg.

    ReplyDelete
  2. Måske fordi det ikke er meningen, at vi skal stille smerten og dulme den. Måske fordi vi skal leve med den, igennem den, acceptere den og favne den? Men ikke som ofre!

    Tak for din kommentar hos mig i dag. Den gav mig noget mere at tænke over.

    Og ha' en god dag, kære du.

    ReplyDelete
  3. Det minder mig om historien om manden der, da han er død står overfor Gud og spør´ ham: Hvordan kan du sige du har været i mit liv?? Og Gud svarer da de ser på mandens liv fra oven: Ser du de to sæt fodspor? Det ene sæt er dine. Det andet er mine. Jeg har fulgt dig hele dit liv! Manden siger: Hvad så der hvor jeg havde det rigtig svært? Der ser jeg kun ét sæt fodspor!! Hvor var du da henne??? Gud svarer: Jeg bar dig!!!!
    Sådan kan det også være - håber jeg!!!

    ReplyDelete
  4. Ja, troen er en uundværlig rejsefælle, kære Anne. Jeg kan ikke lade være med at glæde mig over, at du nu har overskud til at blogge indimellem.

    Tænker på dig og ønsker dig alt godt.
    /Gurli

    ReplyDelete

Jeg bliver rigtig glad, når der er kommentarer til mine indlæg. Så læg endelig en hilsen, når du har været forbi. Har du ikke lyst til at skrive, så alle kan se det, kan du skrive til mig på annetkthompson (a) gmail.com Fortsat god dag!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...