23/02/2011

Den levende have

Indlægget her blev egentlig skrevet, som en kommentar til et indlæg hos Claus Dalby om bogen "Den levende have". Jeg er fyldt lidt mere på til indlægget her.



Billedet er låtn fra Claus Dalbys blog
Da jeg læste på Claus Dalbys blog, at bogen "Den levende have" bliver genoptrykt blev jeg rigtig glad. Ikke at jeg skal købe den, ike til mig selv i hvert fald, for jeg har et eksemplar stående. Min glæde skyldes, at det var den første havebog jeg har haft mellem hænderne, og den var med til at starte en haveglæde, jeg slet ikke havde forestillet mig. Så her kommer min historie med "Den Levende Have": 

Jeg købte vist nærmest bogen ved en indskydelse, fordi vi havde købt det gamle husmandssted til sommerhus, og der var en stor have til. 


Der har nok altid latent ligget en interesse for haven i mig. Et af mine eneste minder om min farfar er, som lille pige at gå rundt i hans have, og se alle forårsblomsterne der. Når jeg ser erantis for mit indre øje er det i hans have. 
I min morfars have var jeg med til at grave kartofler op til aftensmaden. Og som større pige fik jeg ca. 5 kvadratmeter have ved et gammelt æbletræ i mine forældres have. Jeg havde store planer med det: der skulle ikke være ende på alle de blomster, der skulle pible frem der. Jeg plantede blå klokker ved indgangen, pyntede med skaller og andre skatte. Hvad der kom ud af det, husker jeg ikke mere. Fra barnsben havde jeg altså fornemmelsen af, at haven er et levende sted med mig. Nærmest et magisk sted, hvor man kan stikke hænderne i mulden og få kartofler op til mad, eller man kunne stikke frø i jorden og op kommer smukke blomster. 


Da jeg nu stod med min egen store have på hænderne, måtte jeg jo finde en vej frem, så magien også kunne indfinde sig der. Titlen på "Den levende have" greb mig simpelthen - ordene vakte genklang for mine egne (omend spinkle) erfaringer med haven. 

Jeg slugte den i løbet af kort tid. Skrev lister, kiggede på farver, slog planteskoler op på nettet. Jeg elsker det udtryk Claus Dalby præsentere én for, om at dyrke have "på slump", fordi det netop er sådan det må være, hvis det ikke skal blive alt for stilistisk og kultiveret. 

"Den levende have" blev startskuddet for en haveglæde, som hverken jeg eller Duncan havde set komme. Han er af en havegal engelsk familie, og er blevet trukket rundt på planteskoler og til shows som barn, uden selv at finde interessen for det. Han troede sig sikker med mig, men her er altså  også have"galskab" at spore. Og det i en grad, så jeg har hørt ham sige i et ubevogtet øjeblik, at han faktisk synes, det er ganske interessant.

Da jeg først læste "Den levende have" var jeg ikke klar over, at Claus Dalby repræsenterede en særlig have stil. Jeg vidste heller ikke, at den var/er noget nyt i Danmark. Jeg genkendte blot en glæde ved det, der vokser og mødte en entusiasme, som smitter. Claus Dalby giver god vejledning i bogen, og formår i det hele taget at videregive oplevelsen af, at det ikke er så vanskeligt endda. Dermed virkede det ikke uoverskueligt at kaste sig over have-projektet ved det gamle hus. 

At netop det ikke er kommet så meget længere endnu skyldes andre ting. Men planerne for den, de lever i bedste velgående, og bli'r vildere og bedre med tiden. Alt sammen med afsæt i den lille gode bog, som hermed får min varmeste anbefaling. Når den kommer i Bilka, så snup et eksemplar med hjem! 



Finder du glæde ved noget eller har du en interesse for noget, som du også kan spore tilbage til mennesker i din barndom eller ungdom? 

4 comments:

  1. Det var dejligt at læse, at din haveglæde er begyndt så tidligt! Jeg har også fået glæden ved haver fra barnsben - både fra min mormors kæmpe have og mine forældres. Min mormor havde en gartner til at passe sin, men min far ordnede alt selv lige til det sidste. Jeg kan sige det samme om min glæde ved fugle - den kommer fra en onkel, der vidste alt :-)

    ReplyDelete
  2. Det lyder fascinerende med en kæmpe have med gartner, når man er et lille menneske. Jeg synes, det er så sjovt, hvordan nogle ting bliver givet os gennem andre menneskers glæde og entusiasme over et emne. Også selvom det kan vare år inden det slår igennem hos én selv.

    ReplyDelete
  3. Åh Anne, hos mig var det min farmor, der havde prydhave foran patriciavillaen og køkkenhave og frugtræer bagved, inden trappen ned til sin egen strand. Jeg er sikker på, at både min passion for have og min absolutte fred ved lyden af havvand, stammer fra hende. Dengang var vand ikke "dyrt" som nu, men jeg opgiver ikke drømmen om en have ved vandet. Før boede jeg 22 km væk, nu er jeg kun 8 km derfra. Vi nærmer os.

    ReplyDelete
  4. Åh hvor lyder det som en vidunderlig have! Jeg bli'r helt væk bare ved tanken :-) En have ved vandet ville virkelig være en drøm; det bedste af to verdener. 8 km er ikke meget. Måske næste gang?

    ReplyDelete

Jeg bliver rigtig glad, når der er kommentarer til mine indlæg. Så læg endelig en hilsen, når du har været forbi. Har du ikke lyst til at skrive, så alle kan se det, kan du skrive til mig på annetkthompson (a) gmail.com Fortsat god dag!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...