04/12/2010

Slæde mod bil

Forleden besøgte Samuel og jeg Louie og hans forældre. Vi var en tur i haven, hvor Samuel vanen tro styrede direkte hen til den legebil, der er stor nok til at sidde i, når man er 2 år. Den har rat og to fine døre man kan åbne og lukke. Den er perfekt til Samuels "hej hej - vi ses" og "hjem - knus" lege. Eneste minus denne gang var al den sne, der lå på jorden, og som gjorde det umulig for ham selv at skubbe sig rundt. Og som gjorde det noget nær umuligt for moren at skubbe ham rundt. 


Efter ca. 6 runder havde vi jævnet en fin cirkel, det var til at gå i. Ikke mindst hjulpet på vej af Louie på slæde. Vi lokkede, vi vinkede, grinede og fortalte om slædens mange fordele. Men nej. Ingenting kunne rokke Samuel fra hans bil. "Nej!" sagde han bestemt, når han blev spurgt om han dog ikke ville prøve slæden.


Hvad skal man med en slæde, når man har en bil?! (Jeg ser samme billede for mig taget igen om 20 år i andre proportioner.)

7 comments:

  1. Han har da vist forelsket sig helt og aldeles i den bil, den gode Samuel. Og sikke megen motion han skaffer sin mor ;-)

    ReplyDelete
  2. Dejlig billeder! Hvor er han bare skøn, din Samuel! :) Det er herligt at opleve, hvordan børnene bliver umiddelbart glade af vintervejret og sneen. Det kan (og bør) vi lære meget af! :)

    God dag til dig og dine!

    ReplyDelete
  3. Kære Anne - desværre er vi vores "vej" helt begravet i ny sne. Sporene er helt væk, men bilen står hvor han parkedede den og venter til næste besøg, og køretur, sne eller ikke. Tanker til jer. Knus Anja

    ReplyDelete
  4. Jamen han må da ha så'n bil!!! Mormor går fluks på jagt! Dejlige billeder. Hvor er det godt.han vil ha vanter på nu.

    ReplyDelete
  5. Ha, ha, hvad kan vore børn ikke få os mødre til! MEN, om 20 år, så er du nok henvist til BAGSÆDET/bagsmækken.....med sønnik ved rattet - dyt, dyt mor!
    Men det lover jeg dig, er også total hyggeligt!

    ReplyDelete
  6. En skønne dag opdager Samuel glæden ved en slæde :-)
    Indtil da er det godt, at man har en mor, der kan skubbe :-)

    ReplyDelete
  7. Il semble que vous soyez un expert dans ce domaine, vos remarques sont tres interessantes, merci.

    - Daniel

    ReplyDelete

Jeg bliver rigtig glad, når der er kommentarer til mine indlæg. Så læg endelig en hilsen, når du har været forbi. Har du ikke lyst til at skrive, så alle kan se det, kan du skrive til mig på annetkthompson (a) gmail.com Fortsat god dag!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...