05/09/2010

Ydmyghed


Maria spillede og sang solo. 
Gudstjenesten i dag havde kor på næsten alle sangene. Og jo, de havde det ret sjovt også! 
Gudstjenesten i dag handlede om ydmyghed - et ord, som vi bruger til dagligt og i forbindelse med den kristne tro, men som tit får en forkert fornemmelse med sig. 


Jeg prøvede at forklare mig og selv og menigheden, at: 


  • - at være ydmyg ikke må forveksles med at blive ydmyget: Bliver du ydmyget er der kræfter udefra, som tvinger dig, som udstiller dig og gør nar af dig eller misbruger dig.
  • At være ydmyg er at være jordnær. Det er ikke til at høre på det danske ord, men ydmyg kommer af det latinske humilitas - som har samme rod som ordet jord: humus. Hvilket igen er det ord som menneske kommer fra: Human. 
  • At være ydmyg er i den forstand, ikke andet end at vide, at jeg er et menneske. At vide, at du er et menneske, med krop, følelser, intellekt, håb, drømme og begrænsninger. 
  • At være ydmyg er at kunne kende forskel på Gud og jeg
  • Vores helt naturlige bevægelse som mennesker er at ville op, at ville væk: væk fra det, vi står i. Væk fra nullermænd og sorg. Væk fra konflikter og træthed. Væk, fra det, der er vores. 
  • Guds bevægelse er derimod altid at ville ned og ind. Fra det hellige til det almindelige. Fra det åndelige til det fysiske. Fra det uendelige til det begrænsede. 
  • Der hvor vi klarest der den bevægelse hos Gud er i Jesus Kristus. Han gik ned - fra himlen til jorden.
  • Ydmyghed er at blive i og være i det, der er mig. Og ikke ønske mig langt væk til sandstrande eller andres liv. Eller i hvert fald at stoppe sig selv i det, når jeg opdager, hvad det er, jeg har gang i.  
  •  At øve sig i ydmyghed er at øve sig i, at se mig selv med Guds øjne: jeg er Guds barn, jeg er elsket, og Jesus blev menneske for at møde mig. 
  • At være ydmyg er en stille kraft, der gør mig i stand til at stå dér, hvor jeg er sat. Og stå ved det. At være ydmyg gør mig i stand til at se Gud, for den han er. Og mig selv for det jeg er. Hverken mere eller mindre


Jeg citerede Lena Bergström som i bogen "At give plads til en anden" skriver at: "Man kan måske endda sige, at ved at søge vores grænser finder vi os selv, men når vi søger efter centrum finder vi Gud."

Og jeg fortalte historien om sangen "Heart of worship" (På dansk: hjertets lovsang), som er skrevet af Matt Redman. Du kan læse historien her og høre sangen her





Så kan jeg selv se det: Jeg vifter med armene og ser insisterende ud, når jeg prædiker ;-)

8 comments:

  1. Matt Redman - super - elsker den sang! Jeg må da forbi din menighed, hvis vi kommer på de kanter.

    ReplyDelete
  2. Charlotte: Haha :-) Hvis det at vifte med armene er at være human, så er jeg det meget!

    Gaia: Du skal være hjerteligt velkommen!

    ReplyDelete
  3. Selvfølgelig vifter du med armene. Du er meget levende når du taler. Og det er med til at gøre det levende at høre på. Så fortsæt endelig med det:-*

    ReplyDelete
  4. Ydmyghed er ikke at tænke mindre om sig selv, men at tænke mindre på sig selv Anne, og det er du også nået frem til med andre ord.
    Jeg tænker tit på at når mennesker bliver spurgt om de tror på gud, svarer de tit nej, måske også fordi de ikke vil være ved det, men når man ofte ser nogle lade deres succes stige sig til hovedet, havde de måske først behov for at tro på noget der var større end sig selv.
    Det er forøvrigt et rigtigt godt billede af dig under din prædiken.
    God aften

    ReplyDelete
  5. Mor: Jeg tror ikke, jeg kunne lade være selv hvis jeg virkelig skulle!

    Michael: Det må være sådan det er - faktisk tænker jeg, om det ikke er en forudsætning at tænke godt om sig selv, og være sikker i sin identitet, for at man kan sætte sig selv til side? Og jeg tror, du har ret i det med at det er godt med noget større. Det er jo bla. det man ser i 12trins programmerne for misbrugere: noget af det første, der skal til, er at erkende at man ikke er almægtig.
    God aften!

    ReplyDelete
  6. Kære Anne

    Tillykke med de 6 måneder, og TAK for at du deler, både som præst og som menneske.

    ReplyDelete
  7. Margretha: Tak! Det er stort at tænke tilbage på. Og selv tak - det hænger så meget samman for mig :-)

    ReplyDelete

Jeg bliver rigtig glad, når der er kommentarer til mine indlæg. Så læg endelig en hilsen, når du har været forbi. Har du ikke lyst til at skrive, så alle kan se det, kan du skrive til mig på annetkthompson (a) gmail.com Fortsat god dag!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...