 |
| Her er vi som sprit-ny familie sammen med dommeren. |
Vi havde haft Samuel i tre dage inden, vi mødte dommeren, men at høre ordene, og få at vide at NU er det sådan: det, I har ventet på og længtes efter, er blevet virkelighed. Dét var stort og rørende.
I dag har det været virkelighed i et halvt år. Det er slet ikke til at forstå. Alle de bleer vi har skiftet og de søvnløse nætter vi har haft, de mange små skridt i Samuels udvikling vi har fulgt, og hvor langt vi er kommet mod at høre sammen som familie.
Dengang, syntes jeg allerede, han var min. Det var han også. Og jeg syntes, han holdt sig til mig. Det gjorde han også. Men det er på en helt anden måde end nu. Det stikker langt dybere og især det sidste begynder at bunde i kærlighed og ikke angst for alt det nye. Havde jeg vidst, hvor hårdt det blev, eller hvor fantastisk det er, at være familie, havde jeg grædt endnu mere den dag i Durban.
 |
| Her er det mig sammen med Samuel og lillebror Louie. De to drenge sov ved siden af hinanden hos deres plejemor, og fik familier i samme uge. Nu ses vi jævnligt, og Samuel snakker meget og "Luui'e". |
Kære Anne, hjertelig tillykke til dig og mig. Det var virkelig en glædens dag i Durban for ½ år siden. Ja, havde vi vidst hvad vi skulle igennem, så havde vi tudet i flere dage. Nu kan vi bare se på vores smukke og fantastiske drenge og glæde os over at vi er nået så langt.
ReplyDeleteKnus Anja
Det var SÅ godt! (Og SÅ sjovt om aftenen!) Nu har vi så tudet i flere dage bagefter istedet. Og det er nok også den bedste vej rundt. Fantastiske er de i hvert fald. Og stort at de er her!
ReplyDeleteEt stort tillykke med det halve år - det var gribende at læse, hvad du fortæller!
ReplyDeleteDet har været et fantastisk halvt år - på godt og ondt. Han har bragt SÅ meget glæde med sig (Sipho. Det har været frygtelig dejligt at blive mo-mo til verdens 8. vidunder. Jeg/vi elsker ham vildt meget. Så tak for ham!!!!
ReplyDeleteMadame: Tak! Det er virkelig også ubegribeligt at der allerede er gået 6 måneder!
ReplyDeleteMo-mo: 8. viduner - så helt bestemt!
Tillykke med denne første milepæl i en lang række. Og tud bare, det bliver ikke bedre jo mere man forelsker sig i de små fantastiske skabninger. Jeg tuder hele tiden når Signe gør noget fantastisk og også når hun gør noget helt forfærdeligt. Tårer er bare en del af nok især moder rollen :)
ReplyDeletekram
Tillykke med det første halve år. Det er helt vildt at tiden er gået så stærkt. Det er en stor dag at blive forældre ligegyldigt og det er med en dommer eller en jordemoder tilstede.
ReplyDeleteHeld og lykke med de næste mange halve år
Jeg tror heldigvis og desværre, at man skal tude sig gennem en stor del af forældrerollen. Jeg tror det er vigtigt. Både for ens egen udvikling, og for deres. Det er benhårdt at stå midt i, og man fatter ikke at det nogensinde skal ende, eller begynde igen.
ReplyDeleteHeldigvis er den menneskelige hjerne udstyret med en funktion, som får en til at glemme det hele igen - de søvnløse nætter, lort, rod og skrig-af-dine-lungers-fulde-kraft-til-du-bliver-blå-i-hovedet. Mine første 4 år som mor? Jamen det var da skøøøønt og problemfrit... ja,da, de er nuttede som små... (og derfor er det sundt at skrive dagbog, som man kan pille frem når de små er blevet de store med små børn - så man ikke begynder med det der "det har du AAAALDRIG gjort"). Just in case.
Louise: Tak! Det er dejligt at have sådan en håndfast dag at glædes over! Jeg tror, tårerne hører til. ... Det at blive rørt må i hvert fald grøe det!
ReplyDeleteHr. og Fru Danmark: Tak tak! Dommer eller jordmoder :-) Jo, det er nok det samme. Omend vores tøj til de to lejligheder nok har været forskelligt ;-)
Lina: Og jeg tror, vi kan takke den funktion for meget!