Hvad gør man så?

En forkølelse passer ikke til nogen verdens ting.
Musik dur ikke, for alle lyder kører sammen i én stor grød. Derfor passer en forkølelse heller ikke med særlig meget snak. Plus snak forudsætter en vis evne til at kunne koncentrere sig. Noget, der normalvis foregår på det sted, som snottet i ens hoved prøver at overtage. En forkølelse dur derfor heller ikke til en film. Selvom det ellers virker tiltalende at krølle sig sammen på sofaen med sådan én. En bog kan til nøds gå. Hvis man altså ikke konstant skal række ud efter sit lommetørklæde.
Smart tøj er også udelukket, da ens krop værker og virker helt forkert. For slet ikke at tale om hvad rindende øjne og en rød næse gør ved de fleste pæne kjoler.
Venlighed og almindelig interesse i andre mennesker er også bandlyst, for bare det at give nogen hånden kan ses som en krigserklæring. "Prøver du at smitte eller hvad?!"
Fysisk aktivitet er noget kun svært med stive lemmer og luftmangel.
En forkølelse er i det hele taget bare svært at sætte heldigt sammen med noget som helst. Øv. Andet end varm the, cookies og et tæppe om benene, en tyk trøje, et halstørklæde og store sokker i en stol i ens have.