Her, mens tab og sorg bearbejdes, er der et vers fra en samle, der bliver ved at dukke op. Det er "Gak ud, min sjæl, betragt med flid i denne skønne sommertid Guds underfulde gaver." Jeg synes den passer til juni i det hele taget. Og ligenu i særdeleshed. Mormor holdt så meget af blomster, men hun nåede ikke engang at få syrenerne med her. Hvordan mon forsommeren er i Himlen?
Det er tredje vers, der synges:
"Ak, tænker jeg, er der så stor
en skønhed på den faldne jord
for syndere at finde,
hvor må vi da vel frydes ved
al glansen af Guds herlighed,
som er i himlen inde!"
Yndlingsvers!!! Har en gang siddet og sunget det højt på en båd-bro i det sydlige Finland - en meget tidlig morgen. Jeg var på en løbetur og havde netop passeret en løvskov, hvor nattergalene stadig sang - det var så overvældende. Den må vi synge i Skovhuset en af dagene!
ReplyDeleteDet er noget af det smukkeste! Så det synes jeg da helt bestemt I skal - den passer så flot lige nu. Og rigtig god retræte i tillæg! Jeg går her og længes efter at skulle afsted - og det er en god ting :-) For sidste år kunne jeg ikke overskue det, og nu i foråret kom Samuel jo. Men det er tid. Det er snart tid igen!
ReplyDeleteJa, det bliver dejligt, at have dig med igen!
ReplyDelete