Hvad har du i din?

I fredags var det kvindernes internationale bededag. Noget jeg for første gang var med til at holde i Esberg. Kvinder verden oversamles og be'r og hvert år er det kvinder fra eet nyt land, som har lavet oplægget. I år var det kvinderne fra Papua Ny Guinea. Deres billede var det, som jeg har sat ind  her. Tasken, som de har placeret på korset, er en bilum (stod der i materialet), og er en taske, som næsten alle kvinder har i Ny Guinea. Derfor er den et symbol på fællesskab og lighed. Det synes jeg er skægt! For nok har vi ikke én taske ligesom de har i Ny guinea i Danmark, men hvor mange kvinder har ikke altid deres håndtaske med sig?! Derfor handlede min tale i fredags også om håndtasken - og der var faktisk kun et par kvinder ud af en samling på omkring 40, der ikke havde deres håndtaske med. 

Jeg har læst i et engelsk magasin, at en gennemsnitlig kvinde håndtaske vejer omkring 3,2 kg!!! Vi opfører os som om vi skal være forberedt på alverdens ting - og uden håndtasken føler vi os nøgne. I min har jeg altid min pung, mine nøgler, bind, en kalender og  noget at skrive med, et par gamle kvitteringer, gerne noget vand, evt. en lille bog hvis jeg skulle komme til at sidde et sted, min mobil telefon selvfølgeligt og også helst en håndcreme.... 

Teksten fra bibelen som kvinderne i Ny Guinea havde valgt var den, hvor Paulus taler om at vi er én krop i Kristus. Paulus vidste ganske givet meget lidt om at være kvinde i Danmark anno 2009, men hans pointe holde stadig: vi er ikke alene - vi er et fællesskab. Uden os er fællesskabet ikke helt, men uden fællesskabet er vi heller ikke hele. Derfor blev pointen med håndtaskerne: En kvinde kan ikke bære alting i sin egen håndtaske - vi har brug for hinanden. Så .... hvad har du i din?!