03/08/2008

Boganmeldelse




Her på vej fra den ene del af ferien til den næste vil jeg gerne komme med endnu en anbefaling. Jeg er lige blevet færdig med at læse "Den tidsrejsendes kvinde" af Audrey Niffenegger (jeg elsker hendes navn - hun kunne være et lille væsen fra Harry Potter). "Den tidsrejsendes kvinde" er hendes debutroman fra 2003, og den er vældig original. Det er - synes jeg - en meget smuk historie om kærligheden og tiden. Romanen er på 554 sider, og på danske er den udgivet af Aschehoug. "Den tidsrejsendes kvinde" handler om Henry og Clare og deres kærlighedshistorie. Henry har en genfejl, som gør at han har svært ved at fastholdes i nuet - han glider simpelthen ind i fortiden eller fremtiden. Det er lidt som en epileptisk sygdom, som kan udløses af stress og lys. Der er kun 8 års aldersfoskel mellem de to. Men første gang Clare møder Henry er hun 6 år og Henry er omkring fyrre. Så da de mødes da Clare er 20 og har kendt Henry hele sit liv, møder den 28 årige Henry Clare for første gang. Det siger sig selv, at det er lidt af en labyrint. Det er en vældig romantisk historie, som på trods af den lidt syrede baggrund af tidsrejser i bund og grund handler om hvordan kærligheden og tiden hænger sammen.
Audrey Niffenegger leger med vores udtryk om at "Jeg ville ønske dette øjeblik aldrig ville slutte" og "Jeg ville ønske jeg kunne vide hvad, der vil ske". To længsler som vi alle sammen kender til, og som er ganske umulige - og især tilsammen. Mens om jo egentlig blot handler om vores længsel efter lykken, glæden og trygheden.
Samtidig tager hun fat om mødet og adskillelsen: Glæden ved at mødes og sorgen ved at skulle skilles fra hinanden som hører til alle forhold med kærlighed. Glæden ved at mødes og måske for første gang føle sig mødt og accepteret, eller blot mødet om morgenen over kaffen. Og sorgen over at skulle leve hver for sig i løbet af dagen, eller en ferie - og til slut sorgen over endeligt at skulle miste og skilles af når døden indtræder. Derfor handler bogen også meget som at være nærværende - og leve i det som faktisk er: Lige nu og lige her.
Bogen har holdt mig fanget i nogle dage. Måske fordi den bare er god i sig selv. Men måske mere fordi den gør det gode bøger gør: locker sig ind i følelser, tanker og oplevelser, som man er mere eller mindre opmærksom på at man har. I hvert fald er tanken om at elske og miste og det, at være underlagt tiden noget, som greb mig. Glæden ved at have mødt én man elsker, og som det kan føles som om man bare har ventet på skulle dukke op. Og sorgen ved at skulle miste igen uden at vide hvornår. . .
Er der andre, som har læst den?

1 comment:

  1. Nej, jeg har ikke læst den. Det lyder, som en rigtig god bog. Derimod surfer jer noget rundt i "Eat - pray & love", ind i mellem læser jeg om Martin Luther King og om John Wesley. Så det er rigtig sommer endnu. Fortsat god ferie!

    ReplyDelete

Jeg bliver rigtig glad, når der er kommentarer til mine indlæg. Så læg endelig en hilsen, når du har været forbi. Har du ikke lyst til at skrive, så alle kan se det, kan du skrive til mig på annetkthompson (a) gmail.com Fortsat god dag!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...