Boganmeldelse

Spis Bed Elsk er titlen på en bog, som millioner af mennesker (fortrinsvist kvinder gætter jeg på) har læst fordi Oprah har anbefalet den. Forfatteren er Elizabeth Gilbert, og bogen handler om det år hun brugte på at rejse til Italien, Indien og Indonesien i et forsøg på at få hende selv på fode efter en barsk skilsmisse og den personlige krise hun derefter oplevede. Den danske udgiver beskriver bogen som "en blanding af Bridget Jonas og Shirley McLaine", og det er der noget om, selvom om sammenligningen efter min mening ikke helt holder. Men bogen griber helt klart fat i længslen efter mening og sammenhæng som de fleste af os kender til. Ønsket om at kunne leve livet, og være tæt på Gud.
Elizabeth Gilbert fortæller om hendes rejse til Italien, Indien og Indonesien fordi disse tre lande hver især har et element, som hun gerne vil lære at fordybe sig i. I Italien er det nydelse gennem maden, i Indien er det bøn og meditation i et ashram, og i Indonesion er det kunsten at kunne forene det åndelige og det fysiske - bønnen og nydelsen.
Det, der er rigtig godt ved bogen, er at Elizabeth Gilbert, tager ærligt fat i alment menneskelige tanker, følelser og længsler. Her er klart tale om en bog hvor en kvinde taler, men hun gør det med humor og fantasi. Både humor og fantasti tager hun også i brug når det gælder hendes søgen efter gud. Hun er ikke kristen, og selvom hun trækker på både ørkenfædre og kirkefædre i sine citater og referencer, så synes jeg hun viser en meget snæver forståelse af kristendommen. Alligevel kan man sagtens som kristen tage ved lære af hendes søgen efter gud, fordi hun tager hendes længsel så alvorligt, følger den og er sig selv med hud og hår undervejs. Fornuften i hendes budskab om at turde stå ved sig selv og følge sine længsler når det gælder mening og sammenhæng, holder også når hun pointerer at enhver må følge på sin egen måde - og at vi altså ikke alle sammen skal rejse til Italien, Indien og Indonesien for at blive glade.
Spis, Bed, Elsk er en bog, som godt kan anbefales, hvis man er klar til at tage nogle ting med et gran salt. I hvert fald skal man huske, når man læser, at Elizabeth Gilbert er stærkt buddhistisk præget. Målet for hendes søgen er hendes egen guddommelighed, og hun mener, at mennesket i bund og grund er herre over sit eget liv. Selvom jeg som kristen også holder af og længes efter både at spise, bede og elske, så er min bekendelse en anden: Kristus er Herre. Mennesket er ikke gud, men Gud blev menneske! Og derfor kan vores længsel efter fuldkommenhed og guds-lighed blive til noget.
Er der andre, som har læst bogen?