05/01/2013

Hvem bliver også nogen sinde vant til at begrave et ungt menneske?

"Kom indenfor i varmen", sagde kirketjeneren, da vi kom - fire mand med tårer ned af kinderne og regnen silende ned af nakken.

Indenfor i en fyldt kirke er stilheden til at tage og føle på. Knugede ansigter. Snøften her og der. Blomster hele vejen ned igennem kirken. På kirken en smuk buket med hvide roser og blå blomster.

Præsten sukker tungt, inden han tager ordet. "Præcis sådan føles det at sidde her", tænker jeg. "Først må jeg sige, det er uvant at stå her...." Jeg forstår ham godt. Hvem bliver også nogen sinde vant til at begrave et ungt menneske?

24 år gammel - et menneskeliv, der knap er begyndt at folde sig ud, er ovre.

Det føles så frygteligt tomt. Det må være det, Holger Lissner mener med "den gådefulde stilhed"...

Kirkegården er fyldt med mennesker - ligesom kirken var det. Kan man måle et menneskes værdi? På det, mennesket har udrettet, måske? Måske. Værdien af et menneskeliv kan ikke sættes fast. Men at selv korte - alt for korte - liv har stor betydning og værdi aner man, når ansigterne ved en begravelse er mange, unge som gamle.

"Af jord er du kommet, til jord skal du blive... Af jord skal du igen opstå." Gråd. Knus. Sagte bliver der taget endnu en sidste afsked.

Flaget kommer på hel.

"Men nu er han hos Gud" siger min 4-årige sagligt derhjemme. Jo, det tror jeg. Det håber jeg. Det vil jeg stole på; at vi alle sammen er i Guds hænder om vi er levende eller døde.

Alligevel er sorgen over at miste reel. Og tragedien i, at et menneskes liv kan ende alt, alt for tidligt og forkert er ikke desto mindre dybtfølt. Forhænget mellem her og hinsides er tyndt.

Nogle dage ses det meget tydeligt.

8 comments:

  1. Nej, det bliver aldrig "rigtigt" at lægge unge mennesker i graven! Det er altid tungt og svært - men det skal jo gøres - og gøres ordentligt. Livet er en gave, men hvor længe og hvor meget, det ved vi aldrig! Alle gode tanker til jer.

    ReplyDelete
    Replies
    1. Det skal gøres rigtig godt, når et menneske dør. Det er det sidste sted det, der skal siges, kan blive sagt. Og så er det så godt et sted at trøste.

      Delete
  2. Og sådan må det være, det ville faktisk være værre, hvis præsten ikke var påvirket af det. Jeg husker tydeligt, da præsten til min første nieces begravelse, hun blev kun 6 timer, sagde som det første; der findes ingen forklaring på dette, det er meningsløst, så var det som om mine skuldre faldt på plads. Havde han begyndt med et eller andet om at nu har dette barn det godt hjemme hos Gud, så er jeg bange for, at min tro havde vaklet endnu mere, end den gjorde.
    Knus til jer, det er hårdt at skulle sige farvel til et ungt menneske.

    ReplyDelete
    Replies
    1. Det ville være rigtig slemt, hvis en præst gav sig til at forklare... Har selv engang siddet til en begravelse, hvor præsten overhovedet ikke fortalte om det, der havde været svært. Med det resultat at vi alle følte os fremmede - for vi fik slet ikke lov at knytte an til den, der nu var død. Dét lærte mig, at selv om det er svært, så skal man sige tingene som de er også ved en begravelse. Måske især ved en begravelse, for det kan være den sidste mulighed for at få sat ord på.
      Tak - det er selvfølgelig værst for den nærmeste familie!

      Delete
  3. Sender et kæmpe knus og varme tanker. Kondulere. Hilsen Lene

    ReplyDelete
  4. Åh ja så tungt det var. Heldigvis var det en kompetent præst der formåede at holde om os alle - ikke mindst den familie der har mistet og skal videre trods og med sorgen.

    ReplyDelete
    Replies
    1. Ja, det var bestemt ikke let. Men en lettelse, at præsten tog godt hånd om det hele... Suk

      Delete

Jeg bliver rigtig glad, når der er kommentarer til mine indlæg. Så læg endelig en hilsen, når du har været forbi. Har du ikke lyst til at skrive, så alle kan se det, kan du skrive til mig på annetkthompson (a) gmail.com Fortsat god dag!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...