08/03/2012

Solidaritet?

International Women's Day har 101 dag på bagen. Nogle steder i verden har kvinder stadig ikke ret til at stemme, til at få en uddannelse, ja, nogle steder har de ikke engang retten til deres egen krop eller deres eget liv.

Og derfor kan jeg ikke lade være med at tænke, som jeg sidder her og ser Debatten, hvorfor det er vi i Danmark har så let ved at slå en dag som i dag hen. Som om der ikke er brug for at snakke ligeværd mellem kønnene. Selv hvis vi synes, vi har ligestilling i Danmark, så findes der så mange steder i verden, hvor kvinder ikke har ligestilling let-alone ligeværd.

Kvindedagen er ikke ligegyldig. Måske skal vi kigge på andre vinkler i Danmark, måske er det ikke længere så åbenlyst, hvad det uretfærdige er. Måske er det også blevet synd for mændene. Men andre steder er det klokkeklart hvor og hvad det uretfærdige er. Vi skal også på en dag som i dag være solidariske og se ud over vores egen næse. Prøv for eksempel at læse Signe Wennebergs indlæg om taber-kvinder og taber-mænd.

Og vil du støtte nogen af Danmarks mest udsatte og marginaliserede kvinder, så gå ind og støt op om Redens arbejde i Århus, Odense eller København.

1 comment:

Jeg bliver rigtig glad, når der er kommentarer til mine indlæg. Så læg endelig en hilsen, når du har været forbi. Har du ikke lyst til at skrive, så alle kan se det, kan du skrive til mig på annetkthompson (a) gmail.com Fortsat god dag!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...