Min energi slipper op omkring Samuels puttetid. I hvert fald den udadrettede energi. Strikning, lidt læsning (=billedkigning), spil og fjernsyn duer bedst for tiden.
Det er somend ikke fordi der er noget i vejen. Min jobprøvning synger på sidste vers (små tre uger tilbage). Det er stadig sjovt, og jeg er glad for at være der. Derfor er det selvfølgelig også lidt trist at se frem til at skulle stoppe. Men energien bliver brugt på at arbejde. Det tager kræfter at få en stress-ramt krop igang igen, og overbevise "hestene" om, at det er helt okay og sikkert at være væk hjemmefra mange timer hver dag. Det kræver ressourcer at sørge for hvile og ro nok til at lade op fra dag til dag. Det lyder mærkeligt, men sådan har jeg opdaget det er.
Det går at have en hverdag, der fungerer med mand og barn, hentning, madlavning, leg og snak. Det er det vigtigste. Små ting som gaver, opkald og andet småtteri kan somend også nås. Men planer om såning, eksekvering af planer om motion, og socialt samvær er henlagt til weekenderne - og de er ikke så lange, som de har været?!
Det bliver de igen, når der er gået et stykke tid og "hestene" i kroppen er faldet til ro igen. Når der kræves mindre indsats for at holde en stabil kurs bliver der krudt til alt det sjove igen! Men der hvor du er, håber jeg, du har mulighed for at nyde forårets komme! Og når jeg ikke kommenterer så meget, er det altså bare for dagens energi-dosis er sluppet op.
Det er så helt OK - tag al den tid, du behøver. Jeg venter gerne, og det ved jeg, vi er mange der gør!
ReplyDeleteØnsker dig masser af frisk energi!
ReplyDeleteGlæder mig at læse, at du arbejder på højskolen i Kolding. Kender nogle stykker der har været der som elever, og de har været så begejstrede for stedet.
Tak, Charlotte! Det er både ydmygt og dejligt at vide!
ReplyDeleteGaia's mor: Jeg er rigtig glad for at være der. Og håber på, at det kan blive til en fast stilling om end så bare som timelærer med tiden :-)