05/01/2012

For sidste gang: glædelig jul

Jeg ved godt, at de fleste for længst er ovre julen, har nydt nytåret og er klar til at spise fastelavnsboller. Så bær over med mig, når jeg nu deler to video'er om julen med jer. Det er sidste gang på denne side af påske - jeg lover. (Tror jeg, i det mindste)

Det er 12. juledag. I morgen er det Helligtrekonger, og julen er officielt og traditionelt ovre. Juletræet er tømt for pynt. Alle engle og vise mænd er samlet på spisebordet og venter på at blive puttet i deres respektive kasser. De sidste æbleskiver er bagt og spise, ligesom der kommer til at gå et stykke tid inden vi igen laver flæskesteg med rødkål.

Jeg har nydt julen i år. Farverne, festen, sanserne og den særlige stemning gennem advent og juledagene. Jeg har glædet mig over familie og venner, mad og gaver. Og jeg har igen fundet fred og forunderlighed over historien om, at Gud er med os. Efter år med barnløshed, hvor en gravid Maria ikke lige har været min kop the - hun bad ikke engang om det -  og år med sygdom og depression, hvor alt unødvendigt har været en overbelastning, har det været befriende at kunne nyde og glædes.

Historien om julen er gammel - men hvad nu, hvis Maria og Josef havde været på twitter og facebook?





For sidste gang på denne side af påske, sommer og efterår: Glædelig jul!

2 comments:

  1. Åh hvor fantastisk. Den har jeg lige lånt til FB. Vi har heller ikke helt pakket julen væk endnu. Og i morgen går det løs med fyrværkeri igen - til Bettes store skræk.

    ReplyDelete
  2. Tak - også her holder vi H3K - se bloggen. Jeg linker lige til dig! Min er i en lidt anden tone:-)

    ReplyDelete

Jeg bliver rigtig glad, når der er kommentarer til mine indlæg. Så læg endelig en hilsen, når du har været forbi. Har du ikke lyst til at skrive, så alle kan se det, kan du skrive til mig på annetkthompson (a) gmail.com Fortsat god dag!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...