På marken ved siden af vores lille hus, er der frit spil for alle planter. Det benytter mælkebøtterne sig af. En aften inden tusmørket sænkede sig, lå jeg på marken og tog billeder. Det var betagende...
Og hvert eneste lille frø har alt, hvad der skal til, for at det selv kan blive en blomst der, hvor det lander.
Tak, søde du, for din kommentat hos mig. Jeg bliver dybt rørt, når mig helt (næsten) ukendte mennesker skriver og trøster!
ReplyDeleteI dag har jeg siddet og kigget på billeder af ham i kisten...dem tog bedemanden (damen) dagen før begravelsen, da vi var inde at se ham. Det bekræfter for mig, at han ikke er her mere...men hvor så?? Han var ikke i den krop længere...
Kunne man bare få et tegn fra den anden verden...
Selv tak, Lavendel. Selvom vi er ukendte for hinanden, så føles de, der skriver på blogs, jeg ofte læser, som gode bekendte. Vi følger jo med hos hinanden.
ReplyDeleteDet lyder virkelig som om I har haft en god bedemand! Det er SÅ vigtigt. Min oplevelse af at se mennesker jeg holdt (/holder) af døde, er også, at det ikke længere er dem. Sjælen, essensen, livet er forsvundet.
Min tror gør, at jeg tror på de døde findes et andet sted. Præcis hvor eller hvordan ved jeg ikke. Men de er også i Guds kærlige hænder. Og en dag tror jeg, jeg ser dem igen. Jeg tror, at vi forsvinder fra synes, når vi dør, men ikke at vi bliver væk. Ligesom et skib ser ud til at forsvinde bag ved horisonten, når det sejler ud - vi ved godt, det ikke bliver væk. Jordens krumning gør bare, at vi ikke længere kan se det. Sådan forestiller jeg mig det må være: livets krumning gør, at vi ikke kan se om bag døden.
Jeg tror, vi kan få tegn fra en anden verden. Som du skriver med at sætte sig stille ned og lytte og mærke efter - så tror jeg, du nok skal få svar. Måske ikke lige med det samme. Men i takt med at du får "tunet ind", så tror jeg forsikringen kommer....
smukke billeder af en smuk blomst:-)
ReplyDeleteTak, dine ord bringer trøst...selv er jeg i limbo, men tror alligevel, at jeg møder ham, når jeg dør. Det har også taget lidt af dødsangsten....for tanken om døden er for mig skrækken for ikke at være hos mine kære...og nu er de jo fordelt lidt...så at sige. Min søn var ikke specielt (kirke)troende, men nærmere sådan med Kosmos...men min præst, den søde Anne, sagde med det samme at det var helt ligemeget, for i Herrens hus er der mange boliger...det vidste jeg jo godt, kendte teksten, men lige dér gav det fuldt og helt mening for mig. KH
ReplyDeleteFlotte flotte billeder Anne. Kan næsten se dig ligge der i naturen :o) Vh Prophecy
ReplyDeleteUtrolig fine billeder af mælkebøtter. De er dybt fascinerende og det er alle blomster (og planter) i grunden, specielt når man går helt tæt på. Som så meget andet her i livet! ;)
ReplyDeletePragtfulde billeder. Virkelig flotte!
ReplyDelete