Det bedste spejl

Hun stod på parkeringspladsen, den aften, jeg tænkte, "Det her klarer jeg aldrig". Hun var den første, jeg snakkede med, og vi har hængt sammen lige siden. Vi har grinet og grædt, som man kun kan, når man er teenager. Vi har pjanket, fjollet og téet os, så forældre, lærerer og forældre har taget sig til hovedet. Vi har snakket, diskuteret og undret os sammen. Vi har delt kærestesorger, sorgen over at miste sin ungdommelige uskyld og sorgen over at miste en bror. Vi har fejret hinandens uddannelser, bryllupper og glædet os over små nye mennesker, der er kommet til. 

I snart 15 år har vi været venner og holdt kontakten gennem diverse telefoner, emails, postkort og besøg. Vi har aldrig boet i samme by, siden vi gik på efterskole sammen. Hun har rejst med rygsæk flere gange, tjent penge på en fuglekuglefabrik (selv i dag synes jeg det lyder sjovt) og er nu jordmoder.  Hun har lyttet til mine skrubler ved at bo i England, min entusiasme ved mit job, og trofast stillet op gennem min depression. 

Jeg har læst, at "Det bedste spejl er en gammel ven." Jeg tror, der er noget om det. For når jeg ser mig selv gennem hendes øjne, spørgsmål, historier og latter, ser jeg mig selv med det hele: hun roser det, jeg ikke ser, opmuntrer mig, så jeg får mod på mere, og hun stiller de spørgsmål jeg kan være bange for.
hun ser og viser mig det hele, men ikke i samme skærende kritiske lys, jeg ellers ser i et spejl. Her er mere accept, forståelse og omsorg. Jeg håber, jeg gør det samme for hende.

I weekenden fejrede vi vores 15 års jubilæum i København. Da vi fyldte 10, var vi i Paris. Dengang havde ingen af os børn. Nu har jeg Samuel og hun har en lille én på vej. Jeg forstår ikke helt, at de to piger vi var, er blevet voksne med mænd, børn, huse og arbejde. 

Mine forældre var lige kørt, og jeg tænkte "Det her klarer jeg aldrig. Jeg kender ikke ingen." Hun havde en hvid trøje på med marineblå striber. Da hun vendte sig om, tænkte jeg, hun mindst måtte gå i 10. Da vi havde danset polka, fulgtes vi tilbage til værelserne over plænen. 

Billedet her giver muligvis ingen mening for andre. Gæt er velkomne på hvorfor skiltet er værd at pege på.