12/03/2011

"Here be dragons"

"Here be dragons" skrev man på skilte ind til ukendte og øde områder i gamle dage i England. På meget gamle landkort findes hvide pletter de steder, der endnu ikke var blevet udforsket og kortlagt, og som man derfor ikke kendte. Ingen vidste hvad de indeholdt. Måske drager, som nogle områder var kendt for? Måske sumpe og tætte skove eller dybe kløfter, der gjorde al færd svær eller nærmest umulig. Ingen vidste, hvad der gemte sig bag skiltene med advarsler om drager. Enten fordi ingen var gået derind - eller måske snarere fordi ingen var vendt tilbage i stand til at fortælle, hvad de havde oplevet.

Når en depression langsomt breder sig i sindet, kan det føles som om skiltene med advarsler om drager igen bliver sat op. Pludselig står der "Here be dragons" et sted, man ellers troede var sikre at bevæge sig i. Eller der er opstået hvide pletter i områder, der ellers var velkendte. Usikkerheden kommer snigende efterhånden som sump-områder overtager ellers stabile landeveje, og tågen svøber sig omkring alle træer og genkendelige vejskilte.

Det er ubehageligt. Til tider uhyggeligt, og i alle tilfælde meget underligt pludselig at befinde sig et sted, der på én og samme gang er familiært og ukendt. Det kan føles så skræmmende, at usikkerheden ved at færdes i sin egen krop og sit eget sind bliver en hæmsko for al bevægelse. Også bevægelse i den ydre verden mellem andre mennesker og i almindelige aktiviteter.

Jo sværere en depression, des større hvide pletter og jo flere drager er der.

Når man først står dér omringet af hvide pletter og skilte med drager og med frygten for det, der lurer, som eneste rejsekammerat, er det eneste, er der ikke nødvendigvis en masse man selv kan gøre for at finde vej igen eller vende kortet rigtigt.
Derfor er det heldigt, at der findes medicin og terapi, der kan hjælpe.  Evnen til igen at se klart og tilliden til at bevæge sig breder sig som sol, der bryder igennem tåge; sumpen forsvinder, så træer og veje kommer til syne igen. Terapien er som at få følgeskab af én, der har gået gennem det farefulde landskab, og kender vejen. Eller som med autoritet og erfaring kan sige, at skiltene med drage-advarsler er ubegrundede.

Efterhånden som tilliden til verden og frygten for det ukendte ikke længere finder næring, svinder de hvide pletter på kortet igen, indtil alle områder er farvede igen og alting har deres rette navn.  Langsomt bliver verden kendt og tilgængelig igen, og der er ikke længere brug for skilte med advarsler om drager.

8 comments:

  1. En meget sigende og rørene forklaring. Dét er jo netop dragen, den der bor i os allesammen men som ser så forskellig ud alt efter hvem vi er.

    Tillykke med årtiet jeg håber dit nye bliver skønt og smukt og at dragerne vil blive i deres huler.

    ReplyDelete
  2. Godt skrevet Anne - og god metafor, there be dragons. Heldigvis er der riddere (de nære, terapeuterne og medicin), der kan tage dig i hånden. But the work is all yours, og man skal være noget af en ridder for at turde være i det landskab. Godt kæmpet!

    ReplyDelete
  3. Tankevækkende og meget præcis beskrivelse af en svær tilstand. For dem der ikke har været der kan det være så svært, at forstå! Men din metafor beskriver det godt og laver det uforståelige forståligt.
    God søndag til dig.

    ReplyDelete
  4. Here be dragons! Jeg tænkte på det som positivt, da jeg læste din overskrift, men hvis man sammenligner sindets mørke kroge og depressionens væsen med drager, så er det jo en helt anden snak.

    Jeg håber, at du med tiden kan blive venner med dragerne. Ved selvhjælp og den hjælp, som medicin og terapi kan give. Jeg har selv været dér og har haft kampe med farlige, ukendte drager, men jeg er ret sikker på, at de er blevet mine venner nu. Jeg har lært dem at kende og forstår deres væsen. Håber jeg.

    God søndag kære Anne. Knus.

    ReplyDelete
  5. Jeg læste om adoption og stødte på din blog. Vi har selv adopteret fra Korea i 1983 og har været i bestyrelsen for AS. Vi har fået mange dejlige oplevelser på den konto, både som forældre men også i foreninges regi.
    Depression hører så til den negative slags oplevelser, som vi også har haft en del inde på livet. Det er en lang sej kamp, men det kan lade sig gøre at komme igennem. Kæmp videre :-)

    ReplyDelete
  6. Kom til at tænke på Skt. Jørgen, da jeg læste din overskrift. En dragedræber giver god mening - eller måske en "drage-opløser", for nogen af dem er jo ikke virkelige. Fortsat alt godt med at få farverne tilbage!

    ReplyDelete
  7. Et godt billede på depressionens væsen - en drage. Og det kræver virkelig en Løvehjerte at kæmpe sig vej i det ukendte og komme igennem. Nogle gange slås man tilbage, netop som man skimtede kendt land og andre gange får man et ophold i en hyggelig landsby for en tid.
    Jeg håber du har den rette hjælp og finder vej i det ukendte.
    Klem fra
    mette b

    ReplyDelete
  8. Kære du,
    Er faldet helt tilfædligt over din blog, men elsker den allerede højt. Melder mig strax som fast læser og fordyber mig i flere af dine utrolig velskrevne og meget vedkommende indlæg.
    De bedste hilsner fra Helle

    ReplyDelete

Jeg bliver rigtig glad, når der er kommentarer til mine indlæg. Så læg endelig en hilsen, når du har været forbi. Har du ikke lyst til at skrive, så alle kan se det, kan du skrive til mig på annetkthompson (a) gmail.com Fortsat god dag!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...