Et fyldt årti

Sådan så fødderne ud d. 9. marts 2011. Hvis du vil se sidste års model, kan du trykke her 

Jeg er fyldt 30 år i dag. Det vil sige det er tre årtier siden mine forældre blev, nå ja, forældre, fordi jeg kom til verden. Jeg har svært ved at begribe, at der var en gang jeg ikke fandtes. Også selvom jeg godt ved, det er sådan det er. Jeg har hørt børn spørge deres forældre, når de fortæller en historie om deres ungdom: "Hvor var jeg dengang?" Et ligefremt spørgsmål, for man er jo vant til at være til. Men sådan har det altså ikke altid været.

Dengang havde min far den alder jeg har nu. Og min morfar var omkring samme alder, som min far nu har. Det er lidt spøjst at forestille sig.

Fra i dag er jeg ikke længere i tyverne, og jeg må sige, jeg ikke er forfærdeligt ked af det. Jo, tanken om at blive ældre og dermed komme nærmere alderdom og død er mærkelig. Men de sidste 10 år har budt på lige vel rigeligt udfordringer og kriser. J

Siden jeg fyldte 20:
- er jeg blevet færdig som student
- er jeg flyttet hjemmefra og har boet tre år i England
- har jeg mødt den levende Gud på en måde, der rørte og forandrede noget dybt i mig
- har jeg på begyndt og færdiggjort en bachelor i teologi i England, en Master of Divinity og er blevet ordineret som præst i metodistkirken
- har jeg mødt, forelsket mig i og giftet mig med manden i mit liv
- er jeg flyttet tilbage til Danmark med ham
- har jeg fundet ud af, at vi er en del af barnløshedsstatistikken
- har jeg oplevet en dyb, hjerteskærende længsel efter at blive mor
- har jeg oplevet rædslen og ensomheden i at se min mand være døds-syg, og lettelsen over at få ham "igen"
- har vi søgt om godkendelse til at adoptere
- har jeg haft to svære depressioner
- har jeg været stillet overfor (synes jeg) svære spørgsmål om, hvordan og hvorfor vi er kirke sammen
- er jeg blevet mor til Samuel (2010)
- har jeg været i Rom, Pragh, København, Paris og London på ferie
- er jeg blevet ejer af et lille sommerhus, som vi stadig er i gang med at sætte i stand
- har jeg fået Samuel, og derfor været en tur i både Durban og Johannesburg, Sydafrika
- har jeg oplevet glæden, forundringen og kærligheden ved at have et lille barn i familien
- har jeg læst et utal af bøger (Jordens søjler, Den tidsrejsendes kvinde, Hytten, The Other Boleyan Girl, Messy Spirituality og En vej til bøn dukker umiddelbart op)
- har jeg fået både mobiltelefon og egen computer
- har jeg mistet min farmor og min mormor
- jeg har lært at strikke (på en dødssyg praktik i Derby, England), fået have og er blevet vild med det og har opdaget glæden ved at lave mad og bage

Alt i alt et blandet årti. Sorgerne og kriserne fylder en del. Men der er heldigvis også mange gode ting blandet ind imellem. Der er en linje fra en salme, der har hjulpet meget: "(Guds kærlighed) kan tusind stjerner tænde, når lykkens sol er gået ned." Der har været mange stjerner. Men i de næste 10 år må solen nu godt skinne igennem!