Siden sidst har jeg været langt under dyner, mudder og mørke skyer. Skyggerne, jeg skrev om i november, var større og mere levende, end jeg havde set. Overrumplet og overrasket blev jeg. Jeg har fået kyndig hjælp af gode, professionelle mennesker. Det har været en stor hjælp at møde mennesker, som med autoritet i stemmen og fasthed i blikket har kunnet forsikre mig om, at jeg kan få det godt igen. Helt godt. Der er lang vej igen, det ved jeg. Men jeg tror, det værste er ovre. I hvert fald det tungest og mørkeste for denne gang. For lyset, lysten og glæden kommer med mere og mere faste mellemrum.
Jeg er tilbage i blogland, hvor fast vil vise sig. Det er helt op til overskuddet fra dag til dag.
Kære Anne. Det er godt at have dig tilbage! Glad for at læse, at du har fået den hjælp, du havde brug for og nu er på vej til at "ryste" skyggerne af dig. Tag al den tid, du skal bruge!
ReplyDeleteOg så ses vi i Blogland, når du kommer forbi! ;)
Knus
Kære Anne, jeg har tit tænkt på dig. Hvor du forsvandt hen, vel vidende, at der oftest er gode grunde til at holde blog-fri. Jeg er glad for, at du har fået kyndig og menneskelig hjælp. Du har været savnet (INGEN pres ok!).
ReplyDeleteKh P.
Dejligt, at du har mod på at blogge igen - den glæde det kan give dig - og os andre - er helende!
ReplyDeleteKære Anne, godt du er kommet ud i lyset igen :-). Jeg kender selv skyggelandet ganske godt, og det er et forfærdeligt sted at være. Jeg har tænkt på dig.
ReplyDeleteDejligt at du nu er godt på vej i den rigtige retning. Og foråret er på vej så nu kan det kun blive bedre. Jeg elsker dig.
ReplyDeleteJeg skrev engang sådan i min dagbog:
ReplyDeletejeg er på vej hjem til min familie. Jeg sidder i bilen med begge hænder på rettet. I vejkanten kaster solen lange stråler ind mellem træerne i nåleskoven. Det bliver til lange striber af lys. Det minder mig om, at der er lysglimt af håb sendt ned i verden. Det fylder mig med et håb om, at lyset efterhånden vil fylde mere end mørket. Landevejen foran mig har større og større områder, hvor solen skinner. Jeg kører fakttisk direkte ind i lyset. Langsomt. Fartgrænserne og hastigheden skal overholdes.