Dejlig gudstjeneste!

Jeg har fejret gudstjeneste i vest og øst i dag. I Esbjerg havde vi medlemsoptagelse. Det er altid en fest, når et menneske gerne vil være en bærende del af fællesskabet. Medlemsskab er nemlig ikke noget automatisk i Metodistkirken. I dåben bliver barnet skrevet op som døbt medlem, hvilket betyder, at det hører til i menigheden, men ikke er forpligtet på at yde eller bære. Lige sådan kan man som voksen frit kommer og være med og tage del i fællesskabet så meget man har lyst - også til at arrangere og tage ansvar for forskellige ting. Derfor kan man heller ikke vide, hvem, der er medlemmer og hvem, der ikke er. Hvilket jeg godt kan lide. 

Medlemsskabet skal man tage aktivt stilling til, og vælge til. Derfor er det også en stor beslutning for mange. 

Dejlige Emma, der i dag sagde "Ja" med eftertryk.

Ved en medlemsoptagelse siger vi at "kirken er Guds folk, et legeme, hvis hoved er Kristus. Kirken er Helligåndens tempel og et fællesskab af dem, der tror og adlyder evangeliet. Det forventes af alle, der indtræder i dette fællesskab, at de ikke blot vil nyde dets privilegier, men også opfylde deres forpligtelser, således at deres liv må drage andre til Kristus."

For at blive medlem af Metodistkirken skal man være døbt, og man skal kunne svare ja til følgende spørgsmål: "Tror du på Jesus Kristus som din Frelser og Herre, og bekender du den kristne tro, som den er indeholdt i hele Bibelen?" og "Vil du med Guds hjælp leve et kristent liv, være trofast mod Metodistkirken og være med til at opretholde den ved dine bønner, dine gaver, dit nærvær og din tjeneste?" 

Menigheden giver som regel en gave som "tillykke og velkommen". Som noget nyt har jeg lavet en lille kuffert med ting, som kan være en hjælp til at følges med Gud: en lille bog med bønner, en lille bog til at skrive bønneemner i, et kors til at holde i hånden, en lille ikon og en lysestage sammen med et kort med medlemsløfterne. 

Jeg fik helt lyst til selv at få sådan en kuffert som gave. Men sådan en søndag, så er det en glæde ud over det sædvanlige at være præst!