Lige en lille side bemærkning:
Noget af det sjoveste ved at besøge virkeligt gamle mennesker er, at de ofte har et helt andet perspektiv på livet end sådan en vårkylling som mig, der ikke engang er 30 år.
De (fleste) har en visdom, som kun kommer af levet liv. Jeg aner, at der ofte er noget, der modnes i mennesker med årene - noget fint, som hænger sammen med at have set hele livet.
Hende, jeg besøgte forleden fortalte om noget fra sin ungdom i kirken, og nævnte i parentes et menneske, som jeg kun kender som en ældre herre. Har aldrig kendt ham som andet. I hendes historie var han en lille dreng på Samuels alder. Dét synes jeg er dejligt at tænke på!
Det er noget af det fine ved vores arbejde, at vi er en del af en lang kæde af mennesker. Du oplever sikkert også, at nogen taler om præster der har været døde i 50 år, som om det er kollegaer, du burde kende?
ReplyDeleteOg jeg er kun et ungt menneske i deres øjne :-) det er skønt at tale med gamle mennesker, af flere årsager :-)
ReplyDeleteCharlotte: Sådan har jeg det også med det - at det er særligt at tage del i liv på alle stadier. Og jo jo, der bliver snakket om kolleger og mennesker i det hele taget som om jeg naturligvis kender dem temmelig godt. Eller det bliver taget for givet at jeg kan huske hvor dit eller dat plejede at være "den gang"
ReplyDeleteLene: Ja, det er jo sjovt som ens ader afhænger af øjnene, der ser!