Jeg har været på farten i dag. I smukt september vejr kørte jeg vest på, for at gøre en del af mit arbejde, som faktisk ikke fylder så meget som man måske skulle tro. Jeg skulle besøge et gammelt medlem af min ene menighed. Jeg kan godt lide at køre bil. Nyder det i og for sig, og da særligt i et vejr som i dag!
Jeg kom igennem Varde, hvor jeg lige nåede at se den søde lille kirke.
I dag er der reklame bureau.
Efter besøg nåede jeg at lave desserten til Café Quindfolk i morgen aften. Til gengæld nåede jeg ikke at tage noget billede - så det må I få imorgen! Min aftensmad blev en pære halvvejs spist inden jeg skulle til menighedsrådsmøde. (Formanden forbarmede sig over mig, så jeg fik en rugbrød også.)
Aftenen sluttede på fødegangen. "Nå", sagde Duncan, da jeg fortalte jeg skulle derop, "Det var da rart at vide - skal jeg samle en seng?" Så galt er det nu ikke gået - jeg nøjedes med at aflevere nøglen til det køkken jeg lavede desserten i.
Vel hjemme igen vil jeg skynde mig at slukke og lukke alting, så jeg er klar til igen at skulle ud og omkrign i morgen. God nat til dig!
Det var en dejlig tur Anne, men husk nu at få spist lidt mere, det skader vist ikke.
ReplyDeleteGod dag.
Det må være hyggeligt at tage ud på besøg hos gamle i din menighed. Mon ikke også de er meget glade for at få besøg af en ung præst? Dit billede af den halvt spiste pære siger en del :-) Det er i øvrigt helt fantastisk smukt.
ReplyDeleteEn rugbrødsmave kan redde meget :-)
ReplyDeleteMichael: Tak for omsorgen ;-) Jeg plejer bestemt ikke at lade mig "spise af med" en pære til aftensmad - det er min hjerne alt for afhængig af min mave til!
ReplyDeleteMadame: Det er rigtig hyggeligt. Og som oftest ret givende.
Lene: Jeps, rugbrød er en stor hjælp!