Til daglig har jeg ingen kolleger omkring mig. I hvert fald ikke nu, hvor Duncan er på barsel. De nærmeste bor i Århus og Odense. Det sker ikke tit at vi alle er samlet på ét sted.
Men fra i aften er det tid for det årlige møde, hvor kun kolleger samles til samtale, undervisning, reflektion og fællesskab.
Udstyret med sengetøj, strikketøj og skotøj til vandreture er jeg klar. Der er interessante emner på programmet, og det bliver godt at samles.
Samuel og Duncan bliver hjemme - det er første gang moren skal sove andetsteds end ved siden af sønnike. Dét er jeg lidt spændt på. De to skal nok komme til at hygge sig - det er mig, jeg er mest nervøs for :-)
Så er det godt at se frem til en weekend med lidt på programmet.
I ønskes en rigtig god uge!
Det lyder til, at du er på vej til en god gang optankning af energi og faglighed. Hedder det faglighed når jobbet er præst? Good on You.!
ReplyDeleteThis comment has been removed by the author.
ReplyDeleteNyd nu dagene med uforstyrret søvn.
ReplyDeleteVi mødte Duncan og Samuel i dag. Hvor var Dina og Samuel glade for at se hinanden. Det var simpelthen så kært! Han kiggede meget forelsket på hende og tog hende i hånden. Og det havde hun ikke det fjerneste imod.
Mødet blev afsluttet med at Samuel gav hende hånd og rystede den, som havde de lige gjort seriøst vigtige forretninger! Som så blev efterfulgt af et forsigtigt kram.
Glæder mig til vi ses igen.
Og moren klarer det såmænd også nok:-) Jeg husker godt første gang jeg forlod din far alene med dig og Lasse. Jeg sku´ på kursus og kørte med tog. Jeg græd som pisket og den rare togmand måtte trøste mig;-) Men det var et godt kursus og I klarede det også godt herhjemme:-*
ReplyDeleteProphecy: det har været rigtig godt. Inspirirende og opbyggende. Det hedder vist faglighed :-) Godt var det i hvert fald.
ReplyDeleteJunette: Duncan fortalte godt nok I mødtes. Samuel er vældig glad for Dina - og "Gurdsi" også :-)
Mor: Jeg klarede mig uden tuden. Nøjedes med at længes. :-)