Høstanemonen står i fuldt flor. Her er det den hvide, men den høstanemone, der betyder mest for mig, er den lyserøde aflægger fra min mormor og morfars have. Deres høstanemone er kæmpestor, så jeg forventer mig meget af min forholdsvist nye én!
Det med aflæggere er noget af det, jeg især holder af med at have have. Det er utroligt hyggeligt at have ting i sin have, som dukker op igen og igen og ovenikøbet gror og sætter blomst, som kommer fra andre haver og mennesker, man holder af. Det varmer, og holder mig minder mig om, at jeg hører sammen med nogen. For nyligt fik jeg at vide, at min onkel har nogle stauder fra min farmor og farfars have. Dém vil jeg gerne have fat i. Det er en opgave for efteråret.
I går var det 90 år siden min mormor blev født. Nu døde hun jo i maj, så der har ikke været stor fest. Men som min morfar flere gange har pointeret, så ville hun heller ikke snakke om den fest. Noget af det, jeg har til fælles med min mormor er at samle ting om mig, er varmer. Mormor gemte avisudlip, tegninger, postkort, billeder og bordkort i et væk. "Maj ska ge'm de maj er glå we'" sagde hun engang til mig. Og det er så evig rigtigt. Til en vis grænse i hvert fald. Under alle omstændigheder har jeg samme behov og finder samme glæde, som hun gjorde, ved at omgive mig med ting, der peger hen på dem, jeg holder af. Haven er blevet et af de steder, jeg kan bruge til det.
Jeg savner min mormor. Hun kunne klukle som ingen anden. Så os for dem, vi er. Hun morede sig kosteligt over frække vittigheder og barnagtige skarnstreger. Hun tog imod med varme hænder. Jeg har arvet den sammentrækning om munden som både hun og hendes tre døtre har. Jeg håber, jeg også har arvet det anlæg for tilfredshed og humor hun havde.
Det må tiden vise. Lige som blomsterne udfolder sig og bliver finere år for år, så er det jo også sådan med ting i personligheden: de modnes og vokser!
er helt med på at gemme udvalgte 'perler'. den anden dag fik jeg en tak for en konfirmationshilsen givet for 10 år siden ;-) det varmede
ReplyDeleteDet er rigtig god terapi at omgive sig med ting der gør en glad Anne, ligegyldigt om det er udklip med noget man ønsker sig, personlige ting eller ting der lyser op og spreder glæde i hjemmet og i haven, hvis man har sådan en, så er det med til at bringe positive oplevelser i livet.
ReplyDeleteVi tænder tit bål i haven på vores bålsted både sommer og vinter, da vi også kan sidde inde og nyde den levende ild udenfor, og samtidig tænder vi rigeligt med levende lys i haven, sand hygge, der giver en positiv stemning.
Jeg er så måske lidt for glad for lidt for mange ting - nu hvor jeg skal til at pakke mit hus sammen:-)
ReplyDeleteDet mest ærgerlige er at den er allerflottest i mormor og morfars have!!! Og vi plukker jævnligt af den og sætter på mormors grav for at der kan være noget fra haven. Det kan morfar godt li´!
ReplyDeleteTine: Det kommer ind imellem helt af sig selv, ikke? Det må have været en særlig hilsen! Hvor fint!
ReplyDeleteMichael: Det lyder rart med bålet. Selv indenfor giver det garanteret varme :-)
Charlotte: At skulle pakke det hele ned, og tage stililng til hver eneste ting er da også lige til at få éns samlergen til at gå i selvsving :-)
Mor: Det kan jeg godt forstå han er glad for. Hvis ikke det var fordi høstanemoner spreder sig helt vildt, ville det være fint at sætte én på graven. Måske deres gule primulaer ville være et bedre bud!