03/04/2010

Græsplænen

Efter en overhovedet-ikke-personlig opfordring fra Claus Dalby vil jeg fremover forsøge at skrive lidt mere om mine haver. Grunden til at jeg ikke tidligere har gjort så meget ved det på bloggen - selvom jeg gør mig mange tanker og læser mange bøger - er at jeg jo ikke har det fjerneste forstand på det, er nybegynder og har to haver, hvor jeg starter mere eller mindre fra bunden. Jeg har simpelthen ikke tænkt jeg havde noget som helst at byde på. Men nu forsøger jeg altså - i hvert fald kan jeg vise lidt billeder og dele lidt overvejelser, og hvem ved, måske kan jeg så også få nogle råd med på vejen?
I eftermiddag har jeg for kun 3. gang dette forår været i haven i Vejle. Grunden skal selvfølgelig dels findes i den vinter, der har varet så længe, men også i at jeg de sidste uger har haft andet at tænke på :-) I dag kom vi ud - Samuel i flyverdragt med sin egen lille kost.
Den store opgave var græsplænen. Den er to år gammel (som det meste af haven) og er ikke særlig stærk endnu. Den lever et hård liv med en hun-hund, der glad for pinde... Jeg håber, jeg kan få den til live igen! Har tænkt mig hen på sommeren (når det forhåbentligt er lykkedes) at lave billedserie over arbejde. I dag fik jeg luget den (ja, luget!) for små marguerit skud. Den såede og plantede jeg ud sidste år. Godt nok stod der at den godt kan sprede sig, og det skal jeg love for den gerne vil. Det skal den også i nogen grad have lov til. Men altså ikke i græsplænen!

4 comments:

  1. Herligt initiativ! Det vil jeg glæde mig til at følge. Held og lykke og fortsat god påske. Fra Claus

    ReplyDelete
  2. Honey! Du har da altid noget at byde på! Og om ikke andet, så kan det være meget godt at skrive om sine overvejelser - specielt til næste år, når ting skal revurderes. Eller genopleves... Eller bare nydes endnu en gang. Kram

    ReplyDelete
  3. Hehe, altså herovre i den anden gade, synes vi jo du styrer for vildt!
    Kender navnene på alle blomsterne og alt muligt. :-D

    ReplyDelete
  4. Søde datter. Du har rigtig meget at byde på - også i havesammenhæng. Din far og jeg lærer jævnligt nyt gennem dig. SÅ -klø endelig på. Og Samuel nyder det garanteret også.

    ReplyDelete

Jeg bliver rigtig glad, når der er kommentarer til mine indlæg. Så læg endelig en hilsen, når du har været forbi. Har du ikke lyst til at skrive, så alle kan se det, kan du skrive til mig på annetkthompson (a) gmail.com Fortsat god dag!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...