Plejehjem for alle aldre

Ugen inden vi rejste til Sydafrika, var vi på besøg hos familien Gaarde. Under aftensmaden insisterer lillesøster Thilde på, at vi henter baby "NU!". Vi prøver at forklare, at det kan vi ikke; det tager lang tid, og vi kan ikke hente ham endnu. "Nej", forklarer den overbærende storesøster, "for han er ikke klar endnu." Det giver vi Anna ret i, og således ansporet af sin succes fortsætter hun: "Han skal jo også sige farvel til sin familie!"

Hertil må vi jo forklare at Sipho faktisk ingen familie har, og at det er derfor han skal hjem til os. Med skræk og rædsel malet i hendes lille ansig udbryder Anna: "Hvem passer så på ham?!"

Nu må vi jo skynde os at forsikre hende om at Sipho skam ikke er alene i verden, og at han skam bliver passet på. Ja, han er faktisk i plejefamilie, så der er nogen, der trøster ham og giver ham mad og putter ham om aftenen. Således formildet fortsætter aftensmaden.

Nogle dage efter har moren til de to piger overhørt følgende enetale fra storesøster Anna til naboens dreng: "Vi kender en, der hedder Sipho, ved du godt det? Og han kommer fra Sydafrika. Og de kalder ham deres lille chokolade knap. Og han er ikke på børnehjem. Nej! han er på plejehjem!"