"De planter, jeg så længe har passet, plejet og gjort mig kendte med, var ligeså stille sygnet hen. Tilbage var ikke andet end visne blade og tørre grene. Til at starte med, synes jeg, det så så trøstesløst ud. Det var uvant ikke at skulle hænge på Modløsheden og ikke længere skulle vande Længelen.Men sådan er det jo, når vinteren er ovre. De blomster og planter, der fyldte beddene sidste sommer er forsvundet og har ikke efterladt sig andre spor end brune stængler og halvrådne blade. Ikke noget kønt syn. Noget, der skal rydtes op, så hurtigt som muligt. Men da jeg bukkede mig ned for at klippe de livløse stængler af og flyttede de indtørrede blade, så jeg de nye spirer.
Sorgen over "det, som ikke blev" sygnede hen, mens "glæden over det, som er" spirede frem under dets visnede blade."
Det er godt at vide at der under overfladen gemmer sig spirer der varsler om skønhed nok engang. Så velkommen til glæden over nyt liv!!
ReplyDeleteMuld skal der til, for at noget nyt kan gro frem. Men ventetiden er hård! Til lykke med det nye liv. Ses vi næste weekend?
ReplyDelete