Det skulle være så yndigt og hyggeligt....men helt så nemt gik det ikke. Af Duncans kusine har vi fået sådan et fint ler-sæt til at lave aftryk af en hånd eller en fod. Så det gav vi os i kast med i går. Lidt naivt havde jeg forestillet mig at jeg ville være i stand til at holde drengens hånd stille længe nok til at trykke de små fingre ned i leret, så vi kunne få et fint lille håndaftryk. Det lød jo så nemt i den vejledning, der medfulgte... Men hver gang Samuels lille hånd kom i nærheden af leret krøllede den sammen i stedet for at være flad.
Jeg kunne jo have regnet ud at han skulle kradse i det... Efter tre mislykkede forsøg opgav vi hånden og gik i stedet til foden. Det kan I se resultatet af her.
Og ja, der er tale om at moren efterfølgende rettede på leret så det ikke ser ud som om drengen faktisk har seks tæer...
(Jeg ved det, jeg bli'r sikkert også en af de mødre, der klipper deres børns uroer til)
Årh Anne :-D
ReplyDeleteDu kommer til at få SÅ mange frygtelige klip, dækkeservietter, krus, halvbroderede gulvklude og underligt tingeltangel, at du slet ikke kan nå at rette det til - og det er jo LIVET, der melder sig i al sin ufuldkommenhed. Så bare op på væggen med fodaftrykket.
Vi bruger stadig krus med sære tegninger på og sætter hvert år toiletrullenissesamlingen frem til jul. Det er en glæde.
Jeg giver den forrige ærede taler ret - du kan nøjagtig lige så lære det!!! Bedre sent end aldrig:-)
ReplyDeleteJeg ved det godt - og det blev mest skrevet som en ironisk bemærkning til mig selv. Tænk at jeg overhovedet kan synes aftryk af en barnehånd er svært - det betyder jo, der er en barnehånd!!
ReplyDeletevi har også et sæt stående, og vi har endnu ikke givet os i kast med det :) jeg forsøgte på papir det gik nogenlunde :) altså med maling, signe synes i hvert fald det var suuuper fedt :)
ReplyDeletedet er i øvrigt min erfaring fra Myretuen, at nogen børn elsker at lave hånd og fodaftryk med maling eller ler - andre bare hader det!
ReplyDelete