"Der er noget så stort som en elefant foran mig. Jeg kan ikke se den, men jeg ved den er der. Den er meget nærværende, og fylder en del: Den er ikke til at komme udenom. Det er en usynlig størrelse, som ligesom blokerer udsigten, og alligevel kan jeg se lige igennem. Som Harry Potter i sin usynlighedskappe: du ved han er der, du kan bare ikke se ham.
Det er iær når jeg kigger i min kalender den usynlige elefant træder frem. Jeg ved den er der, men jeg kan ikke se den. Jeg kan ikke plalægge efter den, er nødt til at gøre som om den ikke eksisterer. Samtidig med at alt jeg gør er med den i tankerne.....
Der er noget stort som en elefant foran mig. Jeg kan ikke se den, men jeg ved, den er der. Jeg ved den på et tidspunkt vil gøre sig bemærket og stille sig frem i lyset. På et tidspunkt står den stille og holder op med at vimse omkring - trampende usynligt over den næste uge, de næste måneder. Der er noget stort som en usynlig elefant foran mig. Jeg ville ønske, den holdt op med at lege gemmeleg."
Nu er elefanten ude i fuldt dagslys. Den er stor!! Og min tids- og virkelighedssans er blevet endnu mere mærkelig. *smil*
Og den yndige lille fyr ligner bestemt ikke en elefant!! Hvor er det herligt at han er kommet frem i lyset. Som din mormor sagde i går da hun så billedet af Sipho: "Åh... a er ållereej så glåw we ham!" Og det er vi flere der er!
ReplyDeleteJa, lykkelige lille dreng, der lever i total uvidenhed om, at han har så fantastisk en familie - incl. oldemor! Lidt ligesom, når mennesker endnu ikke har lært Gud at kende - hvis bare de vidste - og når bare de kommer til at vide!
ReplyDeleteDer går ikke en dag, uden jeg taler med nogen, der nævner, hvor glade de er på jeres vegne - du kære elefant-passer:-)
smil - nu kan du planlægge efter at den eksisterer. Der kommer aldrig mere en dag, hvor du kan tilrettelægge noget uden om din familie - smil
ReplyDeleteJeg blev lidt forvirret, da jeg læste dit indlæg - men nu forstår jeg ;-).
ReplyDeleteHjertelig tillykke med den lille ny. Hvor må det være spændende at få ham hjem!
Jeg har altid drømt om at ae en elefant :) !!
ReplyDeleteSøde Anne (og Duncan)
Tusind tillykker med at I er kommet så langt.
I skal vide at det er fuldstændig fantastisk at være familie - men også lidt hårdt (ind imellem)- man lærer flere nye sider af hinanden, som man ikke troede fandtes. Men det giver også helt utroligt, fantastisk, vidunderligt meget andet. Det er super at være mere end 2 i en familie - og det er aldrig kedeligt at have børn (på alle måder).
Al mulig held og lykke herfra.
Knus fra Louise