15/01/2010

Hvad Jesus ikke sagde

Jeg har i nogen tid gået og vendt nogle af de ting, Jesus sagde og de historier han fortalte. Det er ret underholdende. Blandt andet er jeg kommet frem til at jeg er glad for han aldrig fortalte lignelsen om den effektive hyrde eller fåret, der blev regnet for spild. Sidstnævnte kunne have været noget i denne her retning:


“Hvis én af jer har 100 får, og et af dem bliver væk. Lader I så ikke de 99 får komme sikkert hjem, og regner I så ikke det ene får som spild? Og når hyrden kommer hjem, kalder han sine venner og naboer sammen og siger “Kom, glæd jer med mig, for min spildprocent er exceptionelt lav!


Hvor ville det have været trist med en Gud, der ikke var bekymret om den enkelte, men havde en forkromet dagsorden, som ingen ting havde med hans "får" at gøre! Hvor ville det have været forfærdeligt at være blevet væk, for så var der ingen håb om hjælp. Hvor ville jeg så have været bange for ikke at kunne løbe hurtigt nok, være dygtig nok eller bare opmærksom nok - for tænk hvis jeg mistede hyrden af syne?!

Det kan stadig være trist at være væk, og jeg bliver stadig forskrækket over ikke at kunne se min Hyrde, men håbet er der altid, og jeg ved han også leder efter mig. Og at han nok skal finde mig og sørge for at jeg kommer sikkert hjem igen....

No comments:

Post a Comment

Jeg bliver rigtig glad, når der er kommentarer til mine indlæg. Så læg endelig en hilsen, når du har været forbi. Har du ikke lyst til at skrive, så alle kan se det, kan du skrive til mig på annetkthompson (a) gmail.com Fortsat god dag!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...