Herhjemme deler vi soveværelse, og jeg tjener mine egne penge. Alligevel har vi hvert sit værelse. Duncan har sit værelse, hvor dt er tilladt at have modeller, maling og terræner ståender overalt. Det er befriende for os begge to at de ikke indtager spisestuen. For mig, fordi de ikke roder, for ham fordi han ikke altid skal rydte op. Jeg har mit eget værelse, som ligenu er ved at flytte. Jeg havde det værelse, som nu kommer til at indeholde puslebord og babytøj og ting. Istedet har jeg mit smukke skab i soveværelset, men altså ingensteder til at lade mine bøger ligge og flyde eller mine guldrammer hænger overalt. Skulle det nu være nødvendigt med sådan et sted?, har jeg gået og spekuleret over. Nej, blev jeg enig med mig selv om. Men det holder ikke. Jeg har brug for et sted hvor jeg kan lukke døren og lade mine ting ligge og rode, hvor jeg kan indrette mig som jeg vil og lade mine samtaler med Vor Herre hænge i luften. Og jeg har lige fået en invitation til at tænke over det med værelset igen: Ranvita La Cour har skrevet bogen "Elsk dit hjem".
Har du dit eget værelse eller hjørne?
Jeg har ikke mit eget værelse og vi deler også soveværelse. Jeg kunne slet ikke forestille mig ikke at sove i samme rum. Tænk hvis mine tæer er kolde når vi går i seng. Hvor skulle jeg så varme dem???? Eller hvem skal klø mig på ryggen når det er nødvendigt??? Og det med rodet klarer vi her i huset ved at bruge stuen og de andre rum til det nødvendige rod. Og så knokler vi med at rydde op når vi ved der kommer nogen;-)Jeg tror det er vigtigt at gøre det man hver især har brug for at gøre. Ikke alle har mulighed for eget rum. Så må man skabe noget ud fra de muligheder der er. Det vigtigste mener jeg er at man ikke lader sig begrænse.
ReplyDeleteJeg har ikke mit eget værelse og vi deler også soveværelse. Jeg kunne slet ikke forestille mig ikke at sove i samme rum. Tænk hvis mine tæer er kolde når vi går i seng. Hvor skulle jeg så varme dem???? Eller hvem skal klø mig på ryggen når det er nødvendigt??? Og det med rodet klarer vi her i huset ved at bruge stuen og de andre rum til det nødvendige rod. Og så knokler vi med at rydde op når vi ved der kommer nogen;-)Jeg tror det er vigtigt at gøre det man hver især har brug for at gøre. Ikke alle har mulighed for eget rum. Så må man skabe noget ud fra de muligheder der er. Det vigtigste mener jeg er at man ikke lader sig begrænse.
ReplyDeleteUndskyld der kom to indlæg. Det gør det desværre ikke dobbelt så klogt;-)
ReplyDeleteNej - men det er nu et helt fint indlæg, Jane:-) Jeg drømmer lidt om at have mit eget værelse. Vi deler kontor, og det er på mange måder hyggeligt, men det kunne nu være fint med eget værelse. Men sove alene, er jeg ikke meget for. Et argument for at beholde børnene i soveværelset til de var 3 - for hvorfor skulle de sove alen?
ReplyDeleteI øvrigt mener jeg, AT DET ER ET FINT LAYOUT DU HAR FÅET DIG, ANNE!
Nej, det med tæerne kan jeg godt følge! Jeg ville også synes det var mærkeligt ikke at sove sammen - også som Charlotte siger med børnene. Jeg tænker også man kan være sig selv og give hinanden plads på mange måder - det er jo ikke sikkert det man gerne vil passer ind i et værele, men passer bedre i den klub man kommer i!
ReplyDeleteTak for layout -komplimentet, Charlotte! Jeg er ret tilfreds med det selv, selvom jeg liige skal vænne mig til det! Jeg har fundet det på www.bloggertemplatesfree.com/ Det er ret nemt at finde ud af!
Wauw, sikke fint du har møbleret om herinde, Anne ;-)
ReplyDeleteNej, jeg har ikke eget værelse, selv om jeg som ung havde - dengang var det en livsnødvendighed for mig. Nu, hvor Frederik ikke bor hjemme mere, levet vi et stille liv, og vores hus består kun af to stuer, hvor vi gerne sidder i hver sin med computer og bøger - men min stue er vores fælles spisestue og opholdsrum. Det var et dejligt og tankevækkende indlæg :-)
jeg har mit eget værelse - kontoret - med mine bøger, en tavle, min tænkestol og mine nipsting og lysestager - jeg deler det gerne - der kommer gerne små og sirlige kruseduller i mine bøger, hvis jeg har ladet dem ligge fremme, når pigerne kommer hjem og skal bruge computeren og sjove tegninger og beskeder på tavlen. Dejligt med små kærlige hilsner.
ReplyDeleteJeg har heller ikke mit eget værelse.. og jeg tror at hvis jeg havde, så ville bare sidde der om aften og hygge med mine hoppy ting m.m. og så ville jeg ikke være sammen med Hasse.. Men på den anden side så ville jeg jo gerne have mit eget værelse, så jeg også bare kan lade mine ting ligge og rode, for det fylder meget...
ReplyDeleteDet eneste værelse vi har i overskud er Cecilies værelse, som hun bruger hver anden weekend, men tror ikke hun vil sætte pris på at jeg indtager hendes værelse..ha ha
Tak, Madame! Jeg er ret godt tilfreds med det, men skal lige se det an, inden jeg bestemmer mig endeligt! det er nok rigtigt at det ændrer sig med tiden hvad man har brug for - og mulighed for også! At sidde stille sammen og læse er rigtig dejligt!
ReplyDeleteLouise, det lyder lidt hyggeligt på den måde at få små hilsner :-) Og det fantastisk ved at have sit "eget" sted er vel netop også det at kunne invitere på besøg?
Nej, jeg tænker ikke hun ville sætte pris på det, Sanne. Men du har ret. Det lige med at finde en måde, hvor man kan "rode" og alligevel være sammen!