At jord er levende ser man, hvis man roder lidt i den, når man er i haven. At det også er modsætningsfyldt kommer samme sted: Jorden er på én gang et sted for død og råddenskab, og samtidig er det det nyt liv spirer frem af. Man skal passe på med at blande jord og mad. Grønt og blomster kan ikke betales hos bageren i Føtex, persillesovs må ikke genopvarmes og man skal passe på med at få jord i et åbent sår. Jorden kan indeholde bakterier, som er farlige og som kan forhindre livet. Samtidig er jorden fyldt med næringsstoffer, som gør det muligt for planter at vokse, for dyr at spise sig mætte og for os at få mad.
Jorden er det sted, hvor graven findes. Og alligevel var det fra graven og jorden at Jesus igen kom til live. Jeg bisatte i dag et menneske og udtalte da ordene: "Da den almægtige Gud i sit forsyn har ladet døden indtræde, overgiver vi legemet til graven. ....af jord er du kommet, til jord skal du blive, men Jesus Kristus, vor frelser, skal opvække dig på den yderste dag. Amen". Jeg bliver altid bevæget, når jeg står med skovlen og putter jord på kisten, mens jeg siger de ord. Det er stærkt, og minder mig om at livet er større end her og nu: Vi kommer et sted fra, og vi skal et sted hen. Og selvom vi kan se at det, vi har kendt, bliver til ingenting, så kan vi tro og håbe på at det igen bliver levende og stærkt. Ikke bare for en tid, men for altid.
Har du lyst til at læse andre bud på J, kan du det på ABCtema.
Å, det må være så trist og vanskelig å bisette et menneske!
ReplyDeleteAt jorden både er livgivende og giftig er jo rigtigt. Hver ting til sin tid.
ReplyDeleteSlik har jeg aldri tidligere tenkt på jordens betydning i en bisettelse og de orda som blir sagt. Godt illustrert med innledningen i det du har skrevet. Takk for innsikt.
ReplyDeleteØnsker deg en riktig god helg og lykke til med adventforberedelser. Og så venter vi litt med selve jula :-))
Linsky; Nogle gange er det trist at besætte eller begrave et menneske. Jeg har (heldigvis) endnu ike skulle begrave et barn eller et helt ungt menneske. Dét må være svært! Den, jeg bisatte idag var et gammelt menneske (næsten 100 år), mæt af dage efter et godt og kærligt liv. Det var sørgeligt og hun vil blive savnet, men vanskeligt eller forfærdeligt var det ikke. Det var helt, som det skulle være.
ReplyDeletePræcis, Henny :-)
Selv tak, Turid. Jeg tænker højt :-) Også god adventstid til dig. Jeg holder af begge dele - og ville være ked af at springe direkte til julen og gå glip af advent :-)
Et tankevekkende og velskrevet innlegg. Vi haster gjennom livene våre og selv om døden er en del av livet, er det noe vi skyver foran oss - helt til vi står midt oppe i det.
ReplyDeleteJeg har aldri heller tenkt på jord på denne måten.
Ja jord er spennende. På alle måter. SOm totalt hagegal er jeg jo opptatt av hva jorden gjør, og hvilken kvalitet den har. Flott innlegg.
ReplyDeleteFantastiskt J. Og jeg ved fra din far at det blev en smuk afslutnning for en gammel og elsket kvinde.
ReplyDeleteVeldig godt skrevet.
ReplyDeleteJord er mektig...
Det er fint å få litt mer detaljert bakgrunn for de ordene som blir sagt ved en begravelse. Når en hører fra jord til jord... så tenker en ikke så mye på meningen bak ordene. Flott innlegg!
ReplyDeleteHa en deilig helg!
sterke ord i dag, min mor ble bisatt i går.
ReplyDeleteMEn det er en del av livet og nettopp Abc , viser livets mangfold, fra jord til jul og alt i mellom .
F
Tak for alle jeres rosende kommentarer. Jeg synes, det er vigtigt at forstå lidt af det, der ligger bag det vi siger i kirken - og alle andre steder, for den sags skyld :-) Og noget af det, jeg holder særligt af i mit arbejde som præst, er netop at kunne åbne meningen i ting, vi oplever, for andre.
ReplyDeleteLiving Next to Me, det gør mig ondt at høre om din mor. Jeg håber, hendes bisættelse var en god oplevelse!
Kære Anne - Tak for en fin beskrivelse af det, at stå med jordskovlen. Ja det er altid bevægende - de tre små skovlfulde jord - som de tre små håndfulde vand ved livets begyndelse. Det er stort!
ReplyDelete